Published by: 0

Filmværkstedet støtter unge talenter, som ønsker at prøve kræfter inden for filmproduktion. Vi yder støtte til produktion af film i mange former; korte, lange, dokumentar eller fiktion. Hele processen fra ansøgning til færdig film ligner den, som den professionelle filmbranche anvender. Derudover tilbyder vi vejledning, kurser og workshops, som hele holdet kan få gavn af.

I 2018 etablerede Filmtalent VFX-afdelinger i Odense, Aarhus, Viborg og København, som nu giver filmskabere mulighed for at realisere mere ambitiøse og fantasifulde fortællinger, som tidligere ikke havde været muligt. Til det søger vi nu en VFX-trainee til Filmværkstedet / København.

Så er du vild med effekter i film? Nysgerrig på, hvordan de er lavet? Og har du mod på at kaste dig ud i nye opgaver, nye programmer og møde både filmskabere og undervisere, der udfordrer dig? Så søg stillingen som VFX-trainee.

Sammen med de øvrige engagerede VFX trainee-kolleger får du introduktion og undervisning i f.eks. Adobe After Effects, Nuke, SoftImage og 3D max. Du vil komme til at arbejde med en hel del øvelser og hands-on træning, da du vil blive tilknyttet udvalgte filmprojekter støttet af Filmværkstedet / København. Dit engagement vil være med til at præge dit forløb. Jo mere initiativ og interesse du viser, jo mere kan du selv være med til at forme dine opgaver.

Vi forventer, at du:

  • Har grundlæggende kompetencer i de forskellige programmer
  • Erfaring med at klippe
  • Gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og kreativ arbejdsplads i Cinemateket
  • Gode muligheder for at netværke og udbygge dit CV
  • Indsigt i arbejdet med talentudvikling i filmproduktioner
  • Undervisning af professionelle, som giver dig en dyb indsigt i VFX arbejde

Traineeforløbet kan være en del af din uddannelse og indgå som betalt praktik.

Søg inden den 15. oktober 2019 ved sende en ansøgning samt CV til prami@filmworkshop.dk mærket ”Trainee til VFX”. Lønnen er 13.700 kr. inkl. sociale omkostninger m.m. Vedlæg gerne links til relevante eksempler på dit eget materiale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Prami Larsen på 71 99 33 71.