Published by: 0

Nu kan du godt tænke visuelle effekter med i de projekter, du søger om støtte til på Filmværkstedet. Vi mangler kun lidt maling og indretning – og så mangler vi nogen til at sidde bag maskinerne. Det vi kan støtte med er:

Adgang til to kraftige workstations med alle de dyre VFX-programmer som Maya, Nuke osv.

Et fagligt miljø sammen med VFX-afdelingerne på Odense, Aarhus Filmværksted og Open Workshop i Viborg

Løbende kurser for producere, instruktører og VFX-grafikere.

Mulighed for at komme på uge lange kurser på Animationsskolen i Viborg med støtte fra Filmværkstedet / København.

Adgang til at søge støtte fra to kontantpuljer til effektarbejde, der ikke kan klares på værkstederne: den ene administreres af værkstederne og Filmtalent – den anden kræver, at arbejdet udføres i Viborg.

Du skal søge som normalt ved de fire runder. Indgår der visuelle effekter i projektet, skal de beskrives i en særlig formular – kommer senere. Får projektet støtte, skal der udarbejdes en ansøgning til den relevante kontantpulje.

Da hele støttesystemet ikke er helt på plads, kan du kontakte Filmværkstedets direktør, Prami Larsen, for at høre nærmere på prami@filmworkshop.dk eller på 7199 3371.

VFX-projektet er støttet af Nordisk Film Fonden