Published by: 0

Nye opgaver

Kurser, seminarer og workshops blev en større og større del af Filmværkstedet aktivitet

00’erne indvarslede store forandringer, og Filmværkstedet prøvede at halse efter. Den øgede satsning på nye fortælleformer som cross media, webserier og webdox gav os flere, nye opgaver. Støtte palletten skulle udvides – både den tekniske og undervisningstilbuddene.

De politiske reformer, som fulgte i kølvandet på finanskrisen, betød, at unge havde mindre tid til at forfølge deres drømme. Ledighedsperioden blev forkortet. Uddannelsesinstitutionerne strammede gevaldigt op, krævede flere opgaver, større fremmøde og kortere studietid.

Den globale medievirkelighed skruede op for en kravet til originalitet, kunstnerisk modenhed og erfaring. Internettet gav ikke alene mulighed for øget markedsføring og distribution. Det blev også en udviklingsplatform og en mulighed for kunstnerisk profilering udenfor landets grænser. Det krævede nye discipliner som crowd sourcing, publikumsudvikling, navigation på de sociale medier.

Filmværkstedet var tydeligvis ikke gearet til alle de nye opgaver. Vi kæmpede med at få råd til at støtte bredere, opbygge en større kursus- og workshopaktivitet og give projekterne et bedre økonomisk fundament.

 

Langsom opløsning af det ”gamle” værksted

VFX-afdelingen var bemandet med løntilskudsansatte

Filmværkstedets budget så ikke ud til at vokse. Faktisk mistede vi de løntilskudsansatte, som vi havde haft op mod 10 af siden starten i 1987. De fleste arbejdede på de støttede produktioner. Lønbudgettet stod bomstille på trods af, at de nye opgaver særligt handlede om at møde brugerne; undervise, vejlede og rådgive. De offentlige drifts- og lønbudgetter var under konstant beskydning.

Tilskudsbudgettet, altså de penge, vi kunne dele direkte ud til projekterne, var det lykkedes os at få op på et niveau, så vi både kunne støtte basale produktionsomkostninger til 40 projekter årligt, og Færdiggørelsesstøtte op til 100.000 til 3-4 værdigt trængende – og endda i nogle år også gennemføre opsøgende projekter. Men der var ikke midler til at frikøbe kerneteamet fra ”cafe-arbejde” til at udvikle deres koncepter og evt. et produktionsselskab. Det var ellers et ret stort ønske.

 

 

Filmtalent dannes inspireret af England

Siden 2011 havde der stået ”opbygning af netværk af alternative filmuddannelser og talentprogrammer” på den årlige handlingsplan. Tabet af det nordiske talentsamarbejde ‘dvoted’ og behovet for faglig udveksling f.eks. gennem den årlige talentudviklerkonference skabte et ønske om samarbejde. Finanskrisen havde dog medført lukning eller amputering af mange mulige samarbejdspartnere. Og kræfter til samarbejde med udlandet havde kun de færreste.

I foråret 2013 fik jeg øje på Creative England. Som erstatning for de regionale filmcentre opstod Creative England som en landsdækkende paraplyorganisation til udvikling af såvel det kunstneriske som kommercielle filmtalent. Vel og mærke uafhængigt af regional tilknytning og uden store administrative centre.

Værkstederne i Viborg, Aarhus, Odense og København, som alle var støttet af DFI, havde kun et minimalt samarbejde. Nogen vil måske sige, at de lå i indbyrdes konkurrence. Som isolerede, faglige miljøer uden udveksling var det i hvert fald uhensigtsmæssigt.

Den 16. august etableredes Værkstedsforum ved møde mellem Morten Hartz Kaplers, Århus Filmværksted, Jane Roneklint, Odense Filmværksted, Morten Thorning, Tim Leborgne og Per Kristensen, Open Workshop, Viborg samt undertegnede. Målet med værkstedsforum var at skabe:

  • en fælles politisk platform for at styrke den støttebaserede talentudvikling i Danmark
  • administrativ platform med fælles database, bookingsystem og filmteknisk udstyr
  • et forum for metodediskussioner indenfor talentudvikling
  • et organ, der kan arrangere konferencer og opsøgende projekter

Jeg havde præsenteret områdedirektør Claus Ladegaard for tanken om at samle værkstederne i en dansk pendant til Creative England. I efteråret 2013 nedsatte Claus Ladegaard en arbejdsgruppe bestående af Jakob Høgel, Kirsten Barslund, Anne Hoby, undertegnede og Claus Ladegaard selv. I et halvt år kiggede vi på talentudviklingsområdet fra forskellige vinkler.

Gruppen konkluderede, at der var et solidt fundament for en styrkelse af området. Kvaliteten af såvel talent som film er tårnhøj. Diversiteten såvel den demografiske som den kunstneriske halter. Landets 4 filmværksteder udgør sammen med foreningsuddannelserne og det netværk af rekrutteringsskoler, der er under værkstederne, en solid fødekæde til dansk film og tv. Men konkurrencen øges, globaliseringen trænger sig på, og forandringerne i filmbranchen skal mødes med nye tilbud.

Det var naturligt at foreslå dannelsen af en landsdækkende organisation, FilmTalent, der baserede sig på de 4 filmværksteder. Det var oprindeligt også ønsket, at få foreningsuddannelserne Super16, Super8 og 18Frames med i konstruktionen. Men det mødte stærk modstand, og planen blev opgivet i løbet af 2015.

Advokat Line Barfoed fik opgaven at udarbejde en rapport, der beskrev, hvilke modeller samarbejdet kunne organiseres efter. Valget blandt filmværkstedets ledere faldt på en model med mulighed for udvikling, hvor 4 selvstændige institutioner indgår et forpligtende samarbejde – i lighed med f.eks. Kommunernes Landsforening.

Samtidig betyder beslutningen, at Filmværkstedet skal overgå til at være en fond frem for en afdeling af DFI. Ligesom det samtidig blev besluttet, at Filmværkstedet skal flytte ud af Filmhuset. Alt sammen for at få frihed til at skabe et anderledes filmmiljø med støtte fra Københavns kommune samt offentlige og private fonde.

Den 6. november 2014 vedtager Folketinget filmaftalen for 2015-2018. Og for første gang i mange, mange år er værkstederne nævnt med et afsnit:

”Filmværksteder

Den regionale talentudvikling skal styrkes gennem et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de eksisterende filmværksteder (København, Odense, Viborg og Århus). Det Danske Filminstitut skal bistå værkstederne i etableringsfasen, hvis værkstederne ønsker det. ”

DFI ønskede, at Filmværkstedet skulle udskilles som fond ved årsskiftet 2015/16. 44 år som afdeling skulle ændres i løbet af et år.

 

Københavns kommune

Det var en del af målet med udskillelsen som fond og udflytningen fra Filmhuset, at Filmværkstedet skulle have kommunal medfinansiering i lighed med de tre andre film- og animationsværksteder. I foråret 2015 bliver Københavns Filmfestivaler og Filmværkstedet enige om at flytte sammen. Senere samme år kommer Copenhagen Film fund med. Og vi begynder at tilbyde projektet Screen Base Copenhagen til Københavns kommune som en oplagt mulighed for at udvikle den visuelle, kreative scene i hovedstaden.

 

Deltagerne ved dannelsen af Screen Talent Europe tæller blandt andre Morten Hartz Kaplers, Hannah Solberg, Arne Sommer, Anders Fristad Rudolph, Anne-Marie Söhrmann Fermelin, Jakup Veyhe og Tim Leborgne

Screen Talent Europe

Filmværkstedet havde siden 2008 arrangeret 4 konferencer for talentprogrammer og filmuddannelser. Nu ville vi gerne se ud over landets grænser. Det blev til Northern Talent Summit 2014, som blev afholdt på Aarhus Filmværksted i dagene 28. og 29. november. Målet med konferencen var at skabe en samarbejdsorganisation for europæiske filmværksteder.

”Topmødet” sluttede med underskrift af et dokument, hvor deltagerne aftalte at fortsætte arbejdet under arbejdstitlen Screen Talent Europe. Formålet med samarbejdet var at øge kvaliteten for talentudvikling i Europa, at skabe mere co-produktionsstøtte mellem de deltagende talentprogrammer og fortælle bredere om det arbejde, partnerne i netværket foretager sig. Screen Talent Europe gik i luften med deltagelse fra Irland, Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Færøerne – 10 partnere i alt.

 

 

 

Fælles opsøgende projekter

I 2013 og 2014 gennemfører værkstederne to opsøgende projekter sammen: Din Webisode og Nordic Twilight. Projekterne havde forskelligt sigte: Din Webisode skulle kvalificere den serielle fortælleform på internettet. Nordic Twilight skulle fortælle kritikerne af filmstøtteordningerne, at vi skam gerne vil støtte genrefilm.

Samtidig gav det værkstedernes ledere mulighed for at indlede en filmkunstnerisk dialog, orientere sig i forskellige tankegange, niveauer for talentlagets projektideer osv.