Filmværkstedet / København indkalder projektforslag til film eller tv-serier med fokus på aktuelle temaer: familiesammenføring, ghettoisering, kontanthjælpsloft, flygtninge, krig etc. Den bærende fortæller har en anden baggrund, vinkel og erfaring end den dominerende.

Projektet henvender sig til unge mellem 18-28 år. Instruktør og fortæller kan godt være en og samme person. Den personlige historie ”af en anden verden” kan udvikles på baggrund af et menneskes høstede erfaringer.

Projektet løber hen over efteråret 2017 med endelig uddeling af produktionsstøtte på 100.000 kr. + adgang til udstyr i december. Støtten uddeles 2 gange, dvs. til 2 film eller tv serier, som hver især modtager 100.000 kr. inkl. adgang til Filmværkstedets udstyr. 

10 ”dogmer”
1. Instruktøren har instrueret dokumentar, kort- eller novellefilm.
2. Instruktøren er ikke fyldt 28 år ved ansøgningsfristen den 2. oktober.
3. Historien giver et indblik i et Danmark eller i en vinkel på livet, som sjældent ses i danske film og tv-serier.
4. Historien skal kunne udvikles frem til manuskript eller projektbeskrivelse fra september til december 2017 – evt. med hjælp af en manusforfatter.
5. Der vil blive udvalgt 4 projekter til udvikling, som støttes med hver max. 10.000 til manus og pilot på max. 3.
6. I starten af december vil der blive uddelt støtte til to af projekterne. Støtten vil være på kr. 100.000 + udstyr.
7. Filmen eller tv-serien skal have premiere senest i november 2018.
8. Projekterne skal selv finde hold og kan finde yderligere finansiering.
9. Holdet har alle rettigheder, dog har Filmværkstedet / København ret til at vise produktionerne til vederlagsfrie visninger og ved filmkunstneriske fremstød
10. Der vil blive lagt vægt på innovativ brug af nye produktions-, distributions- og fortælleformer.

Deadline for indsendelse af ansøgning den 2. oktober.

For spørgsmål vedrørende puljen og ansøgningen den 2. oktober, kontakt direktør Prami Larsen, prami@filmworkshop.dk / tlf.: 71993371