MASTERCLASS “OM AT SKRIVE SERIER” VED JANNIK TAI MOSHOLT – 5. SEPT

Dato & tid: onsdag den 5. september fra kl. 18.00-21.00
Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K
Tilmeldingsfrist er den 27. august kl. 12.
Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

 

Du kan se frem til at møde manuskriptforfatter Jannik Tai Mosholt, som den næste mester i rækken i Filmværkstedets masterclass-serie “Om at skrive serier”. Jannik Tai Mosholt gæster os den 5. september, hvor han ser frem til at give følgende indblik:

Overblikket og accepten af kaos i det lange format. At skrive en eller flere sæsoner af en tv-serie handler om hele tiden at kunne veksle mellem den samlede vision af det store billede, og de konstante ændringer der sker i detaljen, som hele tiden skubber til selvsamme vision. Om vigtigheden af, at have et solidt fundament at stå på, samtidig med at skulle acceptere at fundamentet aldrig er så fast, at det ikke kan blive revet væk under dig.

Kort om Jannik Tai Mosholt

Gik ud af Filmskjolen i 2005. Har siden da skrevet 8 spillefilm, de fleste danske, enkelte svenske, samt episoder for diverse TV serier for både DR og TV2. Har skrevet børneserierne Osman og Jeppe og Losers United med Rune Schjøtt, været fast Episodeforfatter på de to første sæsoner af DR serien Bedrag. vare medhovedforfatter på fjerde sæson af TV serien Rita og nu hovedforfatter på Netflix serien The Rain.

Deltagelse:
Prisn: 250 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

Tilmeldingslink: https://bit.ly/2Kftha2

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

Masterclass “Om at skrive serier” ved Behrouz Bigdeli – 16. maj

Dato & tid: onsdag den 16. maj fra kl. 18.00-21.00
Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K
Tilmeldingsfrist er den 8. maj kl. 12.
Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

 

Vores populære masterclass-serie “Om at skrive serier” fortsætter med Behrouz Bigdeli som næste mester i rækken. Vi glæder os til at byde ham velkommen her på Filmværkstedet den 16. maj.
Kort om Behrouz Bigdeli:
Behrouz Bigdeli er uddannet instruktør fra Super16. Han har skrevet og instrueret en række kortfilm, bl.a. “Til Alle Mine Venner” (2010) som har vundet adskillige priser og har været nomineret til en Robert. Derudover har Behrouz skrevet, instrueret og spillet med i TV-serien “Klaes The Roommate”.

Til hans masterclass vil Behrouz Bigdeli bl.a. tale om:

Tilblivelsen af “Klaes The Roommate” og processen som projektet gennemgik fra at være et 15 sekunders webformat til at blive en 25 minutters TV-serie. Behrouz vil snakke om de udfordringer og erfaringer, han har gjort sig samt fortælle om, hvordan man gør sine største svagheder til sin største styrke!

Deltagelse:
Prisn: 250 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

Tilmeldingslink: http://bit.ly/2Ij9EJy

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

Eksperter i international co-produktion: hvem, hvad og hvordan?

International co-produktion: Hvordan du kan producere film på tværs af landegrænser

Onsdag den 18. april kl. 18-21

Sted: Filmværkstedet, Gothersgade 55, 4 sal, 1123 København K

Internationale co-produktioner er fremtiden. I den anledning har vi inviteret eksperter inden for området til vores producerforløb på Filmværkstedet, hvor de hver især vil fortælle jer om mulighederne for at producere film på tværs af landegrænser:

Kl. 18-19: Signe Byrge Sørensen – CEO & Producer ved FINAL CUT FOR REAL

Signe Byrge Sørensen er producer, og er blevet Oscar-nomineret ad to omgange for dokumentarfilmene ”The Act of Killing” og ”The Look of Silence”. I 2016 blev Signe nomineret til en Producers Guild of America Award for “The Look of Silence”. Derudover har hun vundet Cinema Eye Honors for produktionen af begge film. Ydermere har Signe vundet de danske dokumentar- og filmpriser Roosprisen (2014), Timbuktu-prisen (2014) og IB-prisen (2016). Signe har været producent siden 1998, først i SPOR Media, derefter i Final Cut Productions Aps. I 2009 grundlagde Anne Köhncke og Signe Byrge Sørgensen Final Cut for Real. Foruden Skandinavien, har Signe produceret dokumentarfilm i Sydafrika, Zimbabwe, Senegal, Thailand, Indonesien, Colombia og Argentina. Hun har en kandidatgrad i internationale udviklings- og kommunikationsstudier fra Roskilde Universitet (1998), og er dimittend fra EURODOC (2003) og EAVE (2010).

Om FINAL CUT FOR REAL  

FINAL CUT FOR REAL er et København-baseret produktionsselskab med to Oscar-nomineringer på CV’et. Selskabet har dedikeret sig til produktionen af high-end, kreative dokumentarfilm og fiktionsfilm, som henvender sig til det internationale marked. Selskabet blev grundlagt i 2009 af producenterne Signe Byrge Sørensen og Anne Köhncke.

FINAL CUT FOR REAL samarbejder med unge instruktører og etablerede talenter for at skabe en produktiv blanding baseret på erfaring og innovative tilgange til det at skabe film. Deres politik er at være nysgerrig, dristig og at finde instruktører med seriøse kunstneriske ambitioner.

For mere info:

http://www.finalcutforreal.dk/

 

Kl. 19-20: Noemi Ferrer Schwenk – International Producer ved Det Danske Filminstitut

Siden 2011 har Noemi Ferrer været ansat som international producer ved det Danske Filminstitut (DFI), og har siden januar 2015 været leder af DFI International.

Noemi Ferrers erfaring rummer både filmproduktion samt distribution, hvor hun bl.a. har arbejdet for renommerede produktionsselskaber som Prokino Filmverleih i Tyskland og Zentropa i Danmark.

Derudover har Noemi Ferrer en baggrund indenfor både statsstøtte såvel som international filmstøtte, og har i den forbindelse været ansat ved Irlands Film Board (Dublin) og i Eurimages (Strasbourg).

DFI International omfatter den internationale festivalafdeling, minor koproduktioner samt Creative Europe.

Om spillefilm – Minor koproduktioner ved Det Danske Filminstitut

Minor koproduktioner støtter danske producenters deltagelse i internationale koproduktioner af spillefilm.

Formålet med at yde støtte til koproduktioner er bl.a. at styrke samarbejdet mellem producenter, at inspirere og medvirke til kompetenceudvikling i filmbranchen samt at øge filmenes muligheder for at opnå international finansiering og kunne rejse over grænserne.

Der bliver hvert år bevilget støtte til 6 – 9 spillefilm.

Som eksempler på film støttet under Minor koproduktionsordningen for spillefilm kan nævnes Ida (Pawel Pawlikowski), The Square (Ruben Östlund), The Rams (Grímur Hákonarson), The Untamed (Amat Escalante), Borg vs. McEnroe (Janus Metz) og Song of the Sea (Tomm Moore).

For mere info:

http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette.aspx

http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette/Spillefilm/Spillefilm—Minor-koproduktioner.aspx 

Coproducing with the Nordic Countries PDF

Kl. 20-21: Thomas Gammeltoft – Producer og adm. direktør for Copenhagen Film Fund

Sideløbende til sin bachelor i Filmvidenskab på Københavns Universitet, begyndte Thomas at arbejde som frivillig i filmbranchen i 80’erne.

Som grundlægger for det renommerede produktionsselskab Fine & Mellow har Thomas førhen produceret mere end 20 spillefilm samt produceret og finansieret tv-serier på internationalt plan. Blandt sidstnævnte er den internationalt anerkendte og prisbelønnede ”Shake It All About” (Hella Joof), ”Chinaman” og ”Terribly Happy” (Henrik Ruben Genz), som blev Oscar-nomineret i 2010. Igennem produktionen af serierne ”Album” og ”Lulu & Leon” etablerede Thomas Gammeltoft et tæt samarbejde med Fox Television Studios og Millennium i USA. Inden han startede som adm. direktør for Copenhagen Film Fund, producerede Thomas i 2013 sin foreløbigt sidste produktion i London i form af filmen ”Good People” med Kate Hudson og James Franco i hovedrollerne.

Thomas Gammeltoft har vundet over 30 priser ved festivaler verden rundt og har været medlem af Dansk Producentforenings spillefilmskomité i årene 2009-2012.

 

Om Copenhagen Film Fund:

Copen­hagen Film Fund er stiftet i 2013 på ini­tia­tiv fra Pro­du­cent­forenin­gen og er et samar­be­jde mellem den­gang otte køben­havnske kom­muner, Region Hov­ed­staden og diverse aktører fra film­branchen. Fonden havde et bud­get på 35 mil­lioner kro­ner til og med 2015. Fra 2016 er Fondens årlige investeringskapital på 19,5 millioner kroner. Copen­hagen Film Funds omdrejn­ingspunkt er ikke bare Køben­havn­som­rådet men hele Region Hov­ed­staden, og flere kom­muner vil komme til.

Copenhagen Film Fund investerer primært i inter­na­tionale pro­duk­tioner af høj kun­st­ner­isk kvalitet, med dansk co-producent, men også danske pro­jek­ter med inter­na­tional dis­tri­b­u­tion og finan­sier­ing kan gøre sig gældende. Fokus er på pro­duk­tioner med optagelser inden­for regio­nen.

For mere info:

http://cphfilmfund.com/

Deltagelse:

Pris 150 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

Tilmeldingslink: http://bit.ly/2ucedC

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

Masterclass “Om at skrive serier” ved Jenny Lund Madsen

Dato & tid: 11. april fra kl. 18.00-21.00
Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K
Tilmeldingsfrist er den 3. april.
Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

I forbindelse med Filmværkstedets masterclass’ om at skrive serier, kan vi se frem til, at næste mester i rækken er manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen.

Kort om Jenny Lund Madsen:

Manuskriptforfatter, uddannet fra UCLA film school. Har skrevet over 35 afsnit TV-serier som både episode- og hovedforfatter på serier som Sjit Happens, Rita, Mercur, Op med Halen (som er blevet remaket i Sverige) Ludvig og Julemanden og Bedrag. Har desuden skrevet kort- og spillefilm samt tre sæsoner af sketch-showet Live fra Bremen. Jenny udvikler for tiden dramaserier til danske og udenlandske broadcastere.

 

Masterclassens indhold:

Med udgangspunkt i Jennys erfaring med at udvikle og skrive forskellige typer af serier, fokuserer denne masterclass på de vigtigste elementer i at skabe den stærke seriefortælling, herunder karakterer, tematik, form og struktur. Hvad kræver det at udvikle en serie, der kan fortsætte i mange sæsoner, og hvordan bygger man et univers op? Vi skal også tale om, hvad det kræver at være en god episodeforfatter vs. at være en god hovedforfatter.

For at blive så konkrete som muligt og for at alle kan gå fra masterclassen med nye værktøjer, de kan bruge til at udvikle deres egne serier, bedes alle deltagerne på forhånd indsende en serieidé på maks 15 linjer. Disse vil modtage feedback og blive brugt som eksempler.

Deltagelse:

Pris 250 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

Tilmeldingslink: http://bit.ly/2Ij9EJy

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

Masterclass: “Om at skrive serier” ved Christian Gamst Miller-Harris

Dato & tid: 28. februar fra kl. 18.00-21.00
Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K
Tilmeldingsfrist er den 18. februar.
Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

I forbindelse med Filmværkstedets masterclass’ om at skrive serier, er næste mester i rækken manuskriptforfatter Christian Gamst Miller-Harris.

Kort om Christian Gamst Miller-Harris:

Christian blev født Ashington I Nordøst England til en engelsk mor og dansk far. Han voksede op på New Zealand og kom til København som 5-årig. Han er uddanet med en BA i Film & Drama fra The University of Reading, England og en MA i Filmvidenskab fra Københavns Universitet. Han gik på Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinie fra 2009-2011. Han har bl.a. skrevet manuskriptet til den Oscar og Robert vindende kortfilm “Helium” (instrueret af Anders Walter) og OFF vinderen “MINI” (instrueret af Milad Alami). Han skrev halvdelen af første sæson af DR Ultras børne-sitcom ”Backstage”. Det engelske manuskript til den Estiske børnefilm “The Secret Society of Souptown” (2015); som har modtaget priser på festivaler over hele verdenen. Han har skrevet episoder på “Dicte” sæson III 2015 for Miso Film og TV2. Storylinet seks og skrevet tre episoder af anden sæson af Jeppe Gjervig Grams serie ”Bedrag” for Danmarks Radio. Har senest skrevet 12 afsnit af “Tinkas Juleeventyr” for Cosmo Film / TV2. Har skrevet fem afsnit “Friheden” for Viaplay / SAM productions (2018). Hans første egen spillefilm “Brakland” kommer i 2018.

Masterclassens indhold:

I denne masterclass sætter vi fokus på at skrive serielt og hvordan man skriver serielt. Både i forhold til ideudvikling, tematikker, karakterskrivning og inspiration. Vi kommer til at dykke ned i eksempler og opfordrer til at deltagerne tager deres egne ideer, nysgerrighed og stemmebånd med da der vil være god mulighed for at stille spørgsmål.

Deltagelse:

Pris 250 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

Tilmeldingslink: http://bit.ly/2DHI2Pt

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

 

Masterclass: “Om at skrive serier” ved Jeppe Gjervig Gram i DR

OM AT SKRIVE SERIER – masterclass ved Jeppe Gjervig Gram i DR

Dato & tid: 24. januar fra kl. 16.30-19.30
Sted: Danmarks Radio
Tilmeldingsfrist er den 15. januar.

I forbindelse med Filmværkstedets masterclass’ om at skrive serier, er næste mester i rækken manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram. Det foregår denne gang på Danmarks Radio.

Efter 5 års arbejde med indkøb af udenlandske tv serier til TV 2, blev Jeppe Gjervig Gram optaget på Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse i 2005. Han blev færdiguddannet i 2007, hvorefter han blev ansat som episodeforfatter på tv-serien “Sommer”. Fra 2008 udviklede Jeppe den politiske dramaserie “Borgen”, sammen med hovedforfatter Adam Price og medforfatter Tobias Lindholm, og skrev manuskript til 14 ud af seriens 30 episoder.  Efterfølgende blev Jeppe hyret af DR som hovedforfatter på søndagsserien “Bedrag”, som nu er green-light’et til en tredje sæson. Sæsonens første to afsnit er ved at blive indspillet, mens manusprocessen på de følgende otte er i fuld gang. Jeppe Gjervig Gram har vundet Bafta, Robert, Peabody-prisen m.fl. for sit arbejde.

Masterclassen vil være en beskrivelse af de metoder, man bruger på DR til at udvikle tv serier, samt Jeppes egne konkrete erfaringer fra tv serier, som han har arbejdet på – med fokus på arbejdet i forfatterrummet.

Pris 250 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.

 

SneakBar den 19. januar i Park Bio – se trailere

SNEAKBAR DEN 19. JANUAR I PARK BIO

Filmværkstedet afholder næste SneakBar i ParkBio på Østerbro den 19. januar kl. 21.00. Billetter kan bestilles via Park Bios hjemmeside.

 

Lad os snakke om mor

Af Søren Lundvall Danielsen. Produceret af Marie Katrine Jessen og Ida Marie Borberg

Juleaften er forbi. Inden Johan tager tilbage til København, insisterer han på at give sin lille søster Julie et lift ned til veninderne i byen. Men bilturen er ikke så snaksalig, som Johan håber. Julie får til sidst nok af Johans hyggesnak, og konfronterer ham med forældrenes alkoholmisbrug. Da Johan ikke kan finde ud af at tale om det, tager Julie en drastisk beslutning.

Se traileren:

 

Jeg vil bare læse HF

Af Wagma Khattak. Produceret af Nina Lyng

Michel er tvangstilbageholdt på Psykiatrisk Center Glostrup. Afdelingens overlæge har vurderet, at han skal tvangsmedicineres. Med flere autoriteter til et patientklagenævnsmøde bliver alle påstande mod Michel revurderet. Hans tidligere socialpædagog Sarah beskylder ham for at have truet hende med en kniv. Hans mor Juliane slår fast, at ingen kan overleve Michels traumatiserende barndom uden at blive syg.

Se traileren:

 

 

Grøn Top

Af Andrea Stief. Produceret af Jasmine Hermann Naghizadeh

Markus og hans mor og skal holde jul med hendes nye kæreste, Jacob og datteren Emma for første gang. Det er svært pludselig at skulle dele juletraditionerne med andre – især når de ankommer uden juletræ, fordi Emma synes, at det er synd for træerne. Hun er også sød, nuttet og god til alt. En grøn plet dukker op på Markus’ finger, og det klør. Markus prøver at skjule det, men som aftenen skrider frem og Emma får mere og mere opmærksomhed, vokser jalousien og det grønne på ham.

Se traileren:

Infomøde tirsdag 5. dec kl.16:30-17:30

Er du mellem 18 og 25 år og brænder for film og teknik? Eller kender nogen, som gør? Så se her:

Kom til infomøde om vores 2-årige, SU-berettigede filmassistentuddannelse tirsdag den 5. december kl.16:30-17:30 på Filmværkstedet. Næste holdstart for filmassistentuddannelsen er den 16. januar 2018.

Uddannelsen giver dig de nødvendige redskaber til at kunne arbejde som teknisk assistent – med specialeområder som B-fotograf, digital produktionsassistent eller VFX-grafiker.

Læs nærmere her:
http://afuk.wpengine.com/?page_id=7285

Mere konkret information om uddannelsen kan du få den 5. dec, hvor du både har mulighed for at stille spørgsmål og møde de mennesker, der står bag uddannelsen.

Uddannelsen er et samarbejde mellem AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet – og Filmværkstedet.

Tilmeld dig gerne via Facebook: https://www.facebook.com/events/172167873523515/

AFLYST Masterclass ved Behrouz Bigdeli

OM AT SKRIVE SERIER – masterclass ved Behrouz Bigdeli

13. december fra kl. 18.00-21.00
Tilmeldingsfrist er torsdag den 6. december.
Tilmelding gælder udelukkende via link.

I forbindelse med Filmværkstedets masterclass’ om at skrive serier, får vi besøg af manuskriptforfatter Behrouz Bigdeli den 13. december.

Behrouz Bigdeli er uddannet instruktør fra Super16. Han har skrevet og instrueret en række kortfilm, bl.a. “Til Alle Mine Venner” (2010), som har vundet adskillige priser og har været nomineret til en Robert. Derudover har Behrouz skrevet, instrueret og spillet med i Tv-serien “Klaes – The Roommate”.

Behrouz Bigdeli vil bl.a. tale om:

Tilblivelsen af “Klaes – The Roommate” og processen som projektet gennemgik fra at være et 15 sekunders webformat til at blive en 25 minutters TV-serie. Han vil snakke om udfordringerne og erfaringerne han har gjort sig, samt fortælle om hvordan man gør sine største svagheder, til sin største styrke.

Pris 200 kr. inkl. moms

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.