Pitchforum i Grimstad

12133_Mathias Broe

Instruktør Mathias Broe og producer Maria Møller Christofferne drager til Grimstad for at piche deres filmprojekt “Alone in Jonquera” fra den 8. til den 10. juni. Såvel film som rejse er støttet af Filmværkstedet / København. Pitchforum er et af mange Screen Talent Europe arrangementer, som Filmværkstedet deltager i.

Læs mere om Grimstad Pitchforum

Læs mere om Screen Talent Europe

Manusworkshop tilmeldingsfrist 10. maj

Manuskript workshop v/ Prami Larsen

Maj/juni 2016
Filmværkstedet sætter fokus på visuel manuskriptskrivning, og hvorfor mennesker fortæller historier – og hvorfor samfund har brug for historier. Workshoppen er for instruktører og manusforfattere og  afholdes af Filmværkstedets leder Prami Larsen.

Workshoppen består af 2 teoridage med en enkelt skriveøvelse hver af de to dage, og et individuelt møde om dit projekt.

I løbet af workshoppens første dag vil vi se på forholdet mellem forfatter, publikum og historiens hovedkarakter: karakterudvikling med udgangspunkt i konflikt og værdier – og der vil være en skriveøvelse.

På den anden dag vil vi se på scenen som dramaets grundelement – scenetyper og deres funktion. Og vi vil se på dramaets struktur – hvordan scener kan lægges i forskellige typer af forløb – webisodes, kortfilm og spillefilm.

Workshoppen fokuserer kun på de elementer, der kan indgå i alle former for film. Spillefilmens dramaturgi vil således ikke være i fokus.

Prami Larsen har været leder af Filmværkstedet siden 1995 og læser derfor over 200 filmprojekter om året. Han har set hvad filmkonsulenterne leder efter hos instruktør og forfatter – og han har set, hvordan de reagerer over for de historier, de bliver præsenteret for.

Program:

  • 13. maj: Teoridag om at fortælle historier, karakter og konflikt
  • 10. juni: Teoridag om scenen og forskellige dramatiske strukturer
  • I perioden mellem og efter kan du få en individuel konsultation med Prami Larsen om netop din historie.

For at kunne deltage skal du indsende et treatment eller first draft og kunne være til stede på de 2 workshopdage. Der er begrænset antal deltagere.

Deadline for indsendelse af treatment / first draft og tilmeldingsskema er 10. maj kl. 12:00.

[TREATMENT: et sceneinddelt manus uden replikker skrevet i scenisk nutid. Treatment til en spillefilm kan være helt ned til 8 sider. Af treatment vil fremgå hovedpersonens forløb og filmens vendepunkter.]

Tilmelding sker ved at udfylde skemaet og sende det senest den 9. maj kl. 12:00 til prami@filmworkshop.dk. Tilmelding kan kun foregå pr. e-mail. Samme dag senest kl. 12:00 skal treatment / manus være modtaget på Filmværkstedet. Tilmeldingen udgår, hvis materialet ikke er modtaget inden deadline.

Den 10. maj vil de udvalgte deltagere modtage bekræftelse på deltagelse. Det koster kr. 100,- at deltage.

Workshoppen afholdes på Filmværkstedet, Gothersgade 55, 4. sal. Vi starter kl. 09.00. Frokostpause kl. 12:00 til kl. 13:00 – frokost inkluderet. Workshoppen forventes at slutte senest kl. 16:30.

Spørgsmål kan rettes til leder af Filmværkstedet, Prami Larsen, prami@filmworkshop.dk / 7199 3371

 

 

Udviklingsworkshop Januar 2016

Søger du Filmværkstedet? Vil du gerne stå med en stærk ansøgning? Så arrangerer Filmværkstedet dette forløb for at styrke ansøgningerne – særligt dokumentarprojekter og førstegangs ansøgere – til den egentlige runde. Workshoppen foregår i januar, april og oktober måned op til deadline for ansøgningsrunden.

Læs mere her!

Sneakbar Januar 2016

Tak til alle, der deltog i SneakBar fredag d. 22. januar 2016

Læs om filmene her!