Dato & tid: 15. og 19. marts fra kl. 19.00-22.00
Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K

Pris: 500 kr. inkl. moms
Tilmeldingsfrist: 12. marts kl. 12.00
Tilmeldingslink: https://form.jotformeu.com/80572366012350

 

Indhold:

– Et kursus i 2 moduler for instruktører, forfattere og producere

Den kreative skabelse af tv-serier er omgivet af produktionelle og økonomiske begrænsninger, et massivt tidspres og et hav af agendaer fra rækken af beslutningstagere omkring projektet. Hvordan skaber man den fremragende tv-serie midt i den række af forhindringer? Hvordan fastholder man den fælles vision i det essentielle samarbejde mellem hovedforfatter, producer og instruktør? For at komme det nærmere skal vi tale en masse om hvor tv-seriens dna er forskellig fra spillefilmens og hvordan den danske model er inspireret af, men også adskiller sig fra sit amerikanske forbillede. Jeg vil bruge mit eget arbejde med Kanal 5’s Gidseltagningen som gennemgående eksempel (kan ses på streamingtjenesten Dplay) ligesom vi trækker eksempler ind fra det bedste af det bedste såsom Deadwood, The Wire, The Sopranos, The Americans & Breaking Bad.

 

Kort om Morten Kjems Hytten Juhl:

Morten Kjems Hytten Juhl er producer på tv-serier som Friheden (2018, Viaplay), Gidseltagningen (2017, Kanal 5), Turbomodul 1 & 2 (2014-16 TV2 Zulu) samt Lulu & Leon (2009, TV3 & DR). På film-siden har han bl.a. vundet den svenske Guldbagge for bedste film, 2016, med Johannes Nyholms Jätten og producerede desuden Mads Matthiesens 10 Timer til Paradis, som vandt prisen for bedste instruktion på Sundance, 2012.

 

Der er plads til 15 deltagere. Efter fristen udløber tilsendes deltagerne en faktura via mail.

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: mia@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.