Bordfodbolddokumentaren Den ukendte verdensmester får endelig premiere på DR3 d. 23/4 kl. 20.30. Samtidig holder vi en fysisk visning og inviterer alle til at komme og fejre kulminationen på 4 års hårdt arbejde med holdet bag filmen.

Se filmen https://www.dr.dk/tv/se/verdensmesteren-mod-usa/-/den-ukendte-verdensmester-amalie-vil-sla-usa#!/

Se traileren: https://vimeo.com/265239627

Sæt kryds i kalenderen d. 23/4 – der er live arrangement i Absalon https://www.facebook.com/events/412057732537492/

Om filmen:
Danske Amalie Bremer er verdensmester i bordfodbold, men hun mangler at slå amerikanerne på deres famøse bordfodboldbord, Tornado. USA er pioner inden for bordfodbold og kendt for et højt teknisk niveau og de største stjerner inden for sportsgrenen. I løbet af et år følger vi Amalies stædige kamp mod USA og drømmen om at blive den første kvindelige verdensmester på alle fem anerkendte bordfodboldborde.

Filmen vandt CPH:DOX, Filmværkstedets og DR’s Talentpris i 2014 og er derudover støttet af Jorcks Fonden, Konpa’s Legat, DM Studerendes Rejsepulje, Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøtte, Ejnar og Meta Thorsens Fond, Rejsestipendium for Humanistisk Studerende & Danske Filminstruktører.