Published by: 0

Dato: februar 27, 2019

Tid: 11:00-15:00

Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4. sal, 1123 KBH K

Vil du gerne bruge HDR på din næste film eller blot afprøve det i praksis? Så kom til vores HDR-workshop på Filmværkstedet / København. 

High Dynamic Range (HDR) skaber hidtil usete muligheder indenfor billedkvalitet og giver en oplevelse som kommer tættere på øjets perception, fordi HDR giver mulighed for at vise flere nuancer i lys og skygge.

På workshoppen vil Anders og Emil guide dig gennem de nye landvindinger indenfor HDR og komme med konkrete eksempler som kan illustrere den effekt teknologien har på billederne. Der vil være mulighed for selv at prøve kræfter med grading i vores nye HDR suite.

Deltagelse

Pris: 150 kr. inkl. moms (prisen inkluderer frokost og kaffe)

Tilmeldingsfrist den 20. februar kl.12.00. Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

Vi oplever desværre, at der er flere, der har tilmeldt sig vores arrangementer, men som ikke dukker op. Derfor har vi indført et no-show-gebyr. I praksis betyder det, at hvis du er tilmeldt og bliver forhindret i at deltage, så skal du melde afbud 24 timer før arrangementet starter. Melder du ikke afbud, så sender vi en faktura på 100,- uanset prisen på arrangementet. Meld afbud til fv@filmworkshop.dk