Published by: 0

Dato: november 28, 2018

Tid: 17.00-19.00

Sted: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55, 4.sal, 1123 Kbh K

Hvordan kommer man godt i mål med VFX i Filmværkstedsstøttede filmproduktioner? Filmværkstedet / København har inviteret holdet bag to produktioner med VFX-elementer ind til en snak om deres erfaringer med inddragelsen. Instruktør Nitesh Anjaan og producer Pernille Tornøe vil tage udgangspunkt i dokumentarfilmen DREAMING MURAKAMI, mens Super16-afgangsfilmen AMFI bliver præsenteret af instruktør Mathias Broe samt producere Maximilian Mayershofer og Anna Risgaard Dahl.

Du vil blandt andet kunne høre om, hvordan de rent konkret tænkte animation og VFX ind i udviklingen og planlægningen samt hvordan de finansierede filmene og hvilke partnerskaber, de indgik i. De vil desuden fortælle om, hvordan den kreative udvikling omkring deres VFX fungerede og hvilke processer, de var igennem for at nå til det endelige produkt.

 

Program

17.00-17.45: Instruktør Nitesh Anjaan og producer Pernille Tornøe: DREAMING MURAKAMI

17.45-18.30: Instruktør Mathias Broe og producer Maximilian Mayershofer og Anna Risgaard Dahl: AMFI

18.30-19.00: Spørgsmål

Deltagelse

Pris: 100 kr. inkl. moms

Tilmeldingsfrist er den 26. november kl. 12.00. Tilmelding gælder udelukkende via link. Klik her.

Der er plads til 15 deltagere. Efter tilmelding tilsendes en faktura via mail.

OBS! Evt. afbud skal fremsendes på mail senest 24 timer inden arrangementet starter til: event@filmworkshop.dk. Herefter gælder alm. betalingspligt.
Ved færre end 5 deltagere, tillader vi os at aflyse arrangementet.