OM AT SKRIVE SERIER – masterclass ved Maya Ilsøe

11. oktober fra kl. 13.00-16.00

I forbindelse med Filmværkstedets masterclass’ om at skrive serier, får vi besøg af manuskriptforfatter Maya Ilsøe den 11. oktober.

Maya Ilsøe er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 2003.
Ilsøe var hovedforfatter på DR- julekalenderne “Absalons hemmelighed” (2006) og “Pagten” (2009). Hun har skrevet episoder til DR’s dramaserie “Sommer” og været hovedforfatter på de tre sæsoner af tv-serien “Arvingerne” (2014), for hvilken hun modtog en Robert for Årets danske tv-serie i både 2015 og 2016. I 2016 modtog hun også Kathrine Windfelds mindelegat ved Bodil-uddelingen for sit arbejde med “Arvingerne” – en pris hun delte med konceptuerende instruktør Pernilla August og skuespiller Trine Dyrholm.

Maya Ilsøe modtog i 2007 magasinet Cosmopolitans Talentpris, N F S Grundtvigs Pris 2010; Nordisk Film Fondens Erik Ballings rejselegat 2014; FIPA d’Or-pris for Arvingerne ‘Bedste dramaserie’ og prisen for ‘Bedste manuskript’ 2014; Festival Internacional de Televisão de São Paulo 2014 – Arvingerne for ‘Bedste manuskript’ og for ‘Bedste internationale dramaserie’; TV-festivallen 2014, TV-prisen som ‘Bedste tv-drama’ og ‘Seerprisen’.

Tilmelding inden den 1. oktober.