NON PLAces 9. september

NON PLACES har fernisering under Nye Rum – Filmiske Tendenser den 9. september i Galleri LB, Kompagnistræde 39

 

These are fast times, they say.

Den tjekkiske filosof og skribent Vilém Flusser skrev engang i et essay, der diskuterede forholdet mellem eksil og kreativitet, at »vanen er som en dyne. Den skærmer for alle skarpe kanter og dæmper al støj. Hvis vanens dyne hives væk, opdager man ting. Alt bliver usædvanligt, monstrøst, i ordets sande betydning foruroligende.« Det at fravriste et sted sin gængse måde at forme menneskets tid på, gør at man får et skævt blik på det. Et skær af mystik breder sig. ”Hvad er meningen? Er det noget bestemt jeg skal kigge på? Hvor er det sted jeg kigger på lokaliseret? Hvorfor kigger jeg på det her i så lang tid?”

Nonplaces deals only with individuals; customers, passengers, users, listeners, but they are identifiedidentified; name, occupation, place of birth, address, only by entering or leaving. – Marc Auge, Non-Places: Introduction to an Anthropology of Supermodernity

Lufthavnen, taxien, biografen og parkeringspladsen. Forskellige tidsligheder karakteriserer disse steder, forskellige måder at være eller ikke være til stede på – væren på vej mod noget andet. Simply passing by. I dette værk, lige meget hvilket sted vi befinder os, insisterer vi på én tidslighed. Den dvælende, ham der er stoppet op. Voyeuren. I stedet for at acceptere stedernes funktion, at de designet til som en måde at komme videre på, til transit, til at fordrive tiden. Vi frarøver stederne deres mening og laver dem om til et billede.

Ever since I landed in Cleveland the previous day, the landscape had been the same, a sort of centerless, semi-urban sprawl of highways, subdivisions, shopping malls, warehouses, gas stations and factories. – Karl Ove Knausgaard, My Saga Kunstneren Richard Serras skulpturer er oftest uden start og slutning, kan opleves fra flere vinkler – man kan starte og slutte efter forgodtbefindende. Han bruger den japanske zen-have som metafor. Det handler ikke om én forudbestemt rute eller forklaring, eller ét objekt(ét narrativ), men om stedet, ’ the field’. Det er ikke den enkelte sten, der er vigtig, men et område: ”Where things appear and disappear”. Gåturen kunne lige så godt have været anderledes. Nonplaces er steder, der kunne være hvor som helst, det er perfekt arkitektur, men køligt, distancerende. Umenneskeligt. Derfor er værket baseret på en ikke-menneskelig klipning. På en algoritme der konstant vælger to helt tilfældige videoer og afspiller dem.

Darryl explains how he often wakes up and has no idea where he is, what day it is, or if it is day or night: “Especially in those new rooms where all light is blocked out, I’ve woken up and almost had to call [the] front desk. You sort of panic, and it’s a strange feeling. – Sarah Sharma, In the meantime

NONPLACES (2016)

Af Sebastian Cordes

Programmering af Jakob Bæk

Digital video, Python og Inkjet print

NONPLACES er optaget i Danmark, Bolivia og USA