VIRKELIGHEDEN SET GENNEM ET KUNSTNERISK TEMPERAMENT
Hvad kommer man til at se i filmen, det er det vigtigste når du skriver en dokumentaransøgning. Det er det, konsulenterne først og fremmest vil læse. En “pitch” er den bedste form at starte med. Pitchen er det, du fortæller folk, som spørger, hvad din film handler om. Det er den korte koncentrerede tekst, der skal gøre venner og kolleger interesserede i at høre mere.
Selvom det er vigtigt, hvorfor en dokumentarfilm skal laves, hvad den handler om, hvordan man selv er kommet i gang med projektet, så er det først og fremmest filmen, konsulenterne vil se for sig, når de læser din ansøgning. Det kan være svært. Især for nogle dokumentarfilm, f.eks. film som sætter sig for at lave en undersøgelse eller gå på opdagelse i “ukendt land”. Men man får sjældent en bevilling uden at gøre sig den anstrengelse.
Det handler også om at gøre det klart, at film er det bedste medie for denne historie. Det skal kunne fortælles i fantastiske billeder og i et udtryksfuldt lydbillede. Hvis f.eks. en kronik er bedre til at få budskabet frem, så finder konsulenterne hurtigt ud af det.
Det er også klogt at forholde sig til filmhistorien. Du står ovenpå skuldrene af en lang filmtradition. Portrætfilm, rejsefilm, antropologiske film, personlige film, undersøgende film – når man vil beskrive sin film er det en god idé at beskrive den i forhold til genrer og traditioner.
I Europa er det normalt, at man bruger sources 2-model, udarbejdet af David Wingate m.fl., når man laver en projektpræsentation. Filmværkstedets skema dækker alle punkterne. Men hvis du indsender supplerende materiale, kan du bruge nedenstående disposition som inspiration.
1. Følgebrev
a. 2-3 liniers præsentation af projektet
2. Titelblad/facts-sheet
a. Projektets navn
b. Datering af præsentation
c. Navne på centrale personer
d. Kontaktinformation
3. En-sides præsentation
a. Klar, letlæselig og appetitvækkende beskrivelse af projektet
4. Indholdsfortegnelse
5. Hvad skal filmes?
a. Steder, personer, relationer
b. Rutiner, processer
c. Strukturmuligheder
6. Hvorfor skal filmes?
a. Motivation
b. Intention
7. Access
a. Steder, institutioner, etc.
b. Personer, eksperter
c. Arkiver
8. Om filmmagerne
a. C.V., trackrecords
b. Personlig tilgang, relationer og motivationer
9. Supplerende materiale
a. Stills, video, etc.
10. Budget, finansiering, produktionsplaner, distribution, lancering
