Home  /  Om Filmværkstedet  /  Filmværkstedet 40 år  /  1970-74: Workshoppens første år

1970-74: Workshoppens første år

WorkShop

LENE SALOMON – Leder af Workshoppen 1970-71
Jeg blev ansat på Workshoppen af Uffe Stormgaard på Filmfonden ude på Christianshavn. Jeg sad helt alene i bjælkehytten ude på Studiet. Alle de mennesker, der færdedes på ASA kom ned forbi det lille hus. Jeg holdt op, fordi det var for kedeligt. Der var ikke ret meget gang i Workshoppen dengang.

Det var ikke velset, at man arbejdede i filmbranchen, når man var ansat på Danmarks Radio. I realiteten blev Workshoppen saboteret af Danmarks Radio.

(Lene Salomon, som i dag hedder Lene Agger, er Heilpraktiker og naturmediciner. Uddrag af samtale, 24. august 1995).

JENS FREDERIK KRAGHOLM – Leder af Workshoppen 1971-72
Jeg startede måske april 1971 og var på Workshoppen til 1972. Jeg fik lov til at knytte ekstra hjælp til Workshoppen. Den ene var Peter Sakse som teknisk assistent. Den anden var Nina Crone. Til at begynde med var der meget stille. Det var som om den eksperimenterende virksomhed var rettet imod dem, der var professionelle i forvejen i Danmarks Radio eller inden for filmbranchen. Men meget hurtigt blev det noget med unge mennesker, der gerne ville lave film. De kom med masser af ansøgninger, og da de opdagede, at de kunne komme igennem med super-8 og 16mm projekter, blev der pludselig mange projekter. Der var flere hundrede projekter i løbet af nogle år. Det voksede os over hovedet.

Mange af filmeksperimenterne udsprang fra Arkitektskolen, men der var også Jytte Rex og Kirsten Justesens TORNEROSE ER ET VAKKERT BARN, som jeg husker som en af de første film, der blev færdige.
Vi lukkede også Workshoppen i en periode og tog udstyret med til Thy-lejren, hvor noget af det indgik i Hjardemål-aktionen. Det var en tid hvor det at lave levende billeder eksploderede. Mange af de folk, der senere kom til at lave kortfilm, startede i de år. De kom direkte fra skolen, universitetet eller billedkunstskolerne for at lave film. Det var en meget stærk bevægelse. Jeg husker det som en meget turbulent tid. Solvognen og Christiania begyndte også at gøre sig gældende. Meget af det, der skete de næste 10 år, havde sin oprindelse i miljøerne omkring Workshoppen.

Vi startede også forevisninger af de færdige film i Filmhusets biograf på Christianshavn. Vi prøvede at gøre noget særligt ud af det, gøre det lidt festligt. Men miljøet blev mere og mere ideologisk, flere af grupperne så Workshoppen som et redskab for revolutionen.
(Uddrag af samtale, 23. august 1995).

Fra Lyngby til City

I efteråret 1971 flytter Workshoppen til mere centralt beliggende lokaler i Brolæggerstræde 9. Forsøget med at skabe et miljø, hvor den professionelle film gik hånd i hånd med den eksperimenterende var ikke lykkedes. Derimod bliver samarbejdet med Filmskolen intensiveret.

I december 1971 udsender Workshoppen sit 1. katalog med 20 titler. Siden starten i september 1970 er der igangsat 85 produktioner. Arbejdsudvalget skriver i Årsberetningen for 1971, at rettighedsproblemet nok har været det enkeltspørgsmål, som udvalget har brugt mest tid på. Det skyldes, at Workshoppens medlemmer arbejder gratis og ophavsretten tilhører Danmarks Radio og Filmfonden i forening.

NINA CRONE – Leder af Workshoppen 1972
Én gang om ugen holdt vi arbejdsudvalgsmøder, som startede kl. 5 og varede hele aftenen. Jeg havde haft lidt med ABCinema at gøre. Der var noget af det samme over Workshoppen. Det var også i nogen grad de samme mennesker. På en måde var det en videreførelse, men i lidt mere ordnede rammer. ABCinema var helt kaotisk og anarkistisk. De, der var aktive, traf også beslutningerne.

Jeg oplevede den politiske radikalisering af Workshoppen på den måde, at dem der kom fra Danmarks Radio, slet ikke havde lyst til at være med til sådan noget. Fra det øjeblik det begyndte at blive aktionspræget, lidt ABCinema-agtigt med de aktives tyranni, passede det ikke folk fra Danmarks Radio. Jeg syntes også, at det var ret morsomt. Uffe Stormgaard fra Filminstituttet syntes, at Workshoppen skulle have lov til at være de unge filmfolks legeplads. De skulle have lov til at prøve deres idéer af.

(Nina Crone er i dag filmproducent. Uddrag af samtale, 24. august 1995).

I oktober 1972 bliver Lars Leergaards Workshopfilm JOHN L. – NARKOMANEN DER DØDE beslaglagt af Filminstituttet og Danmarks Radio, som har ophavsretten, efter krav fra den afdødes tidligere kone, der har modsat sig, at den vises offentligt.

Workshoppen har i 1972 igangsat 150 kort- og spillefilm på super-8 og 16mm. Budgettet i finansåret 1972-73 er 500.000 kr. Antallet af ansøgninger er 3-doblet siden 1971. Filmfonden præmierer 5 Workshopproduktioner: blandt andre TORNEROSE ER ET VAKKERT BARN af Jytte Rex og Kirsten Justesen, KINESISK BORDTENNIS af Jørgen Leth og STÆREKASSEN af Christian Braad Thomsen og Dirk Brüel. Workshoppens største ønske for 1973 er, at der bliver skabt mulighed for at distribuere filmene. Samtidig beklager Svend Aage Lorentz, formand for lnstruktørsammenslutningen, over for Filminstituttets bestyrelse og Kortfilmrådet, at Workshopfilm bliver præmieret, og at de sælges til Danmarks Radio og Statens Filmcentral og dermed udgør en trussel mod de etablerede producenter.

Med den stigende aktivitet viser det sig hurtigt, at der er for lidt plads i Brolæggerstræde, og Workshoppen flytter 1. februar 1973 til en erhvervslejlighed på 210 m2 i Gothersgade 21 København K. Det 2. katalog udsendes med 56 titler. Ledelsen består nu af Søren Hansen og Uffe Stormgaard (Filminstituttet) og Frits Raben og Kjeld Veirup (Danmarks Radio). Workshoppen får udstationeret en militærnægter.

PREBEN NYGAARD – Leder af Workshoppen 1973-76
Jeg syntes, jeg kom til et Værksted, som var meget i opbrud. Det var et lille Værksted, og det virkede meget stift at skulle vente på, at det næste møde blev holdt for at få beslutningerne godkendt. Den diskussion var der meget gang i, da jeg begyndte på Workshoppen. På Filminstituttet var de indstillet på at droppe ledelseselementet, så arbejdsudvalget kunne referere direkte til direktør Leif Feilberg og bestyrelsen. Filminstituttet har altid haft meget seriøse intentioner med Workshoppen. Min oplevelse af vores relationer til f.eks. Feilberg og Harder Rasmussen i Kulturministeriet var, at man forsøgte at skabe mulighed for, at vi selv kunne bestemme udviklingen.

Hvis man skal vælge at se på, hvad der blev produceret, så var det en anden type film. Det var i meget høj grad dokumentarfilm, fiktioner og novellefilm var meget få. Den dokumentariske genre blev dyrket meget og på meget forskellige måder. Workshoppen skal vurderes på, hvilke produktioner der kom ud af det. Den type film, der blev produceret, var karakteristiske for tiden. Men jeg har oplevet, at historieskrivningen har villet formulere det således, at det kunstneriske slet ikke havde nogen plads; underforstået, at det blev holdt ude. Det var ikke tilfældet. De projekter kom bare ikke. Det var meget unge mennesker, der søgte Workshoppen. Jeg var personligt meget optaget af demokratiseringen af adgangen til mediet. Jeg kom selv til Workshoppen fra den ABCinema-fløj, der fortsatte i HusFilm.
(Uddrag af samtale, 27. august 1995).

Danmarks Radio trækker sig ud

I juli 1973 godkender Det Danske Filminstituts bestyrelse nye retningslinier for Workshoppen, der indebærer, at Arbejdsudvalget ikke kun sætter nye produktioner i gang og foretager indkøb af tekniske faciliteter, men også ansætter det tekniske og administrative personale. De nye retningslinier fastslår også, at ophavsretten til film produceret med støtte fra Workshoppen tilhører producenten / produktionsholdet. Workshoppens budget for finansåret 1973-74 er 600.000 kr.

I løbet af januar 1974 meddeler Danmarks Radios driftsledelse Radiorådet, at der det sidste års tid har været en del uoverensstemmelser med Det Danske Filminstitut med hensyn til arbejdets ledelse og specielt med hensyn til de ophavsretslige spørgsmål i Workshoppen. Som konsekvens meddeler general-direktør Hans Sølvhøj Det Danske Filminstitut, at Danmarks Radio ikke ser sig i stand til at fortsætte deltagelsen i Workshop-samarbejdet efter udløbet af indeværende finansår (31. marts 1974). Ved afgørelsen har man fra Danmarks Radios side bl.a. lagt vægt på, at DR’s medarbejdere kun i meget beskedent omfang har deltaget i Workshoppen, hvorfor man mener at kunne anvende radiospredningsmidlerne mere hensigtsmæssigt ved planlægning af eksperimentalvirksomhed inden for DR’s interne undervisningsledelse.