Home  /  Om Filmværkstedet  /  Filmværkstedet 40 år  /  1974-76: Vejen mod lukning

1974-76: Vejen mod lukning

I efteråret 1974 udsender Workshoppen sit 3. katalog med 100 titler i 1.800 eksemplarer. Ca. 80 titler foreligger i distributionskopi på 16mm, super-8 og videokassette. Filminstituttet bevilger 170.000 kr. til etablering og drift af Filmdistributionen i Store Kongensgade 3, København K. I december 1974 afholder foreningen ‘TV 2’ stiftende generalforsamling. Foreningens formål er at drive Filmværkstedets biograf i Store Kongensgade 3, baghuset.

Workshoppens bevilling for finansåret 1975-76 er 882.500 kr. plus 255.000 kr. til Filmdistributionen i St. Kongensgade, der udbygges med Folkets Bio.
I juni 1975 afsiger Østre Landsret dom i JOHN L.-sagen, som stadfæster, at Filminstituttets og DR’s fogedforbud mod visning af filmen er lovligt.

Såkaldte revolutionære filmgruppers tilstedeværelse ved forskellige demonstrationer i København undersøges af kriminalpolitiet. Film-grupperne, der bl.a. kalder sig De Arbejdsløses Aktionsteater (Solvognen), menes at have misbrugt kostbart udstyr, der er udlånt af Workshoppen. Arbejdsudvalget klager til justitsministeren over kriminalpolitiets fremgangsmåde. Berlingske Tidende oplyser, at politiets efterretningstjeneste også deltager i undersøgelsen.
Workshoppens arbejdsudvalg udarbejder problemkatalog 1976. Filminstituttets direktør, Leif Feilberg, svarer bl.a.: “De ofte meget svulstige udsagn kan give anledning til at tro, at Workshoppen vil påtage sig det samlede nationale ansvar for en demokratisering og decentralisering i brugen af mediet, det må og skal give frustrationer. Det forekommer bestyrelsen som det mest væsentlige, at en udvidet information om Workshoppen iværksættes, at Workshoppen i København accepterer sin nuværende økonomi, således at nye økonomiske muligheder anvendes til fremme af workshop-idéen i provinsen.”

I forslaget til finanslov 1976-77 er den årlige støtte til Workshoppen på 800.000 kr. fjernet af den socialdemokratiske regering efter et spareforlig indgået med de Radikale, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne. Det Danske Filminstituts bestyrelse protesterer mod beslutningen, som den betegner som et alvorligt politisk angreb mod den kunstneriske udtryksfrihed. Kulturminister Matthiasen beklager, at de politisk-økonomiske forhold har gjort det umuligt at fortsætte Workshoppen, men Septemberforliget vil blive opfyldt også på dette punkt. 2 medlemmer af Filminstituttets bestyrelse, forfatteren Charlotte Strandgaard og biografdirektør Jean Kress, udtræder i protest.
I december 1976 meddeler Filminstituttets nytiltrådte direktør, Finn Aabye, at bestyrelsen arbejder med planer om at genoprette Workshoppen som en mobil enhed og lægge den ud i en større by. Workshoppen giver anledning til debat i folketinget. Bevillingen blev af et flertal strøget ved vedtagelsen af finansloven i marts, men i sit forslag til revision af filmloven har Kulturminister Niels Matthiasen bevaret bestemmelserne Filmværkstedet. Ordførerne for de borgerlige partier kræver Workshoppen nedlagt, hvortil kulturministeren at Workshoppen har større betydning end mange tror. Den er et led i praktiseringen af den reelle frihed, her på filmkunstens område.