Home  /  Om Filmværkstedet  /  Filmværkstedet 40 år  /  1977-84: Ny start – folkets røst

1977-84: Ny start – folkets røst

1979_ole_john_mogens_rukow

Ole John i samtale med Mogens Rukow, foto Steen Dalin, 1979.

Workshoppen genopstår i forbindelse med vedtagelsen af finanslov 1977-78 i marts måned. Et flertal i Folketinget vedtager en bevilling på 1 million kr. – den største i Workshoppens historie.

Efter Det Danske Filminstituts og Statens Filmcentrals filmuge i Haderslev beslutter Filminstituttet at oprette en afdeling af Workshoppen i samarbejde med Aktivitetshuset og Haderslev Kommune. Hensigten er, at den genåbnede Workshop ikke skal være forbeholdt hovedstadsområdet alene.

Det Danske Filminstitut udarbejder nye retningslinjer for Workshoppen, som indebærer, at den daglige ledelse varetages af en produktionsleder, der ansættes af Filminstituttets bestyrelse, og ikke som hidtil af Workshoppens arbejdsudvalg. De nye retningslinjer rummer endvidere bestemmelser, der gør det muligt at støtte projekter af lokal karakter og oprette afdelinger af Workshoppen uden for København. Hans V. Bang udpeges som leder af værk-stedet i Haderslev. Begge Workshopledere og de fleste avis-kommentarer understreger, at de opfatter genåbningen som udtryk for, at politikerne har indset, at en eller anden form for åben adgang til film- og Tv-medierne er en nødvendighed i et demokratisk samfund. Ole John understreger desuden vigtigheden af kvalitet og eksperimenter på et højere plan – en slags filmforskning.

OLE JOHN – Leder af Workshoppen 1977-84
Da Workshoppen skulle genåbnes, tænkte jeg, at det lige var noget for mig. Jeg så det som et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville. Gennem mit arbejde i Düsseldorf havde jeg konstateret, at et værksted ikke kan klare sig alene ved hjælp af amatører. Der skal ske en kobling til professionelle og kunstnere. Ellers kommer der ikke film ud af det.

Da jeg tiltrådte på Workshoppen fandt jeg en syndflod af projekter, der aldrig var blevet færdige. Der var sat så meget i gang, som der ikke var vejledning til at få færdiggjort. Jeg fik også ansat Peter Witt, som kom fra Filmskolen. Jeg havde ikke været i Danmark, da striden om Workshoppen havde raset. Men i visse kredse var der en utrolig afstandtagen til Workshoppen. Især fra den gamle Workshop-gruppe. Det var ret svært, at få tingene op at stå igen. Men jeg fik et godt arbejdsudvalg, som jeg selv fik lov til at vælge. Lederen deltog i arbejdsudvalgets møder, men havde ikke stemmeret. Alligevel har man stor indflydelse som daglig leder, fordi man kender projekterne og de folk, der arbejder på Værkstedet.

Så fandt vi lokalerne i Skelbækgade, som tidligere havde tilhørt politiets efterretningstjeneste. Vores linie gik blandt andet ud på at etablere kontakt til alternative grupperinger. Vi ville også lave nogle beredskabskurser for brugerne. Men de tider var forbi, hvor man brugte filmen i sit politiske arbejde. Vi inviterede også kunstnere og professionelle fra filmbranchen. Workshoppen skulle også være for dem. Vi ville højne kvaliteten, så en del af Workshoppens produktion blev optaget i Statens Filmcentrals katalog. Det lykkedes i et vist omfang.

Vi lavede også festivaler en gang om året. De fandt sted i Delta Bio og Posthus Teatret. Det var en stor succes, og Workshoppen var på vej tilbage til en central placering. Folketingets kulturudvalg kom på besøg, og de var tilfredse. Vi fik sat skik på tingene og fik igen en militærnægter udstationeret. Efterhånden genopstod velviljen omkring Workshoppen, og det lykkedes os at få nogle ekstra bevillinger fra Filminstituttet.

Vi gik også ind i video. Vi ønskede at arbejde med professionelt udstyr, men det syntes Filmskolen ikke. Mit synspunkt var, at hvis det lykkedes at lave en god video, så skulle den også kunne vises på TV. Resultatet blev, at vi anskaffede U-Matic HB under stor modstand fra Filmskolen. Derefter rettede vi henvendelse til en række filmfolk og kunstnere og opfordrede dem til at producere en video.

De politiske film forsvandt ret hurtigt og blev erstattet af film, der ville fortælle historier. Men det var Workshoppen egentlig ikke gearet til. Jeg forsøgte at interessere Filminstituttets konsulenter for at investere i udviklingen af talenter på Workshoppen, men det lykkedes ikke dengang. Der skal en vis produktionsvolumen til for at skabe kvalitet, men det gik altså ikke. Derimod ville Filminstituttet under Paul Hammerich udvide Workshoppen med en egentlig videoundervisning. Det var Filmskolen selvfølgelig stærkt imod, men jeg syntes heller ikke, at Workshoppen skulle gå ind i et videoundervisningsprojekt. Det var Paul Hammerich selvfølgelig meget overrasket over, men jeg kunne ikke forene Workshop-tanken med et stort undervisningsprojekt.

Jeg producerede film ved siden af sammen med Jørgen Leth. Vi havde lavet filmen med Peter Martins og tog til New York for at holde premiere. Balletten var derovre sammen med kulturminister Niels Matthiasen. Ministeren inviterede os alle ud bagefter. Under middagen holdt han en tale. Jeg tænkte, nu holder han en tale om filmen, men i stedet holdt han en tale for Workshoppen. Da forstod jeg, hvor vigtig den var for ham. Adgangen til medierne var for ham lige så vigtig som offentlige biblioteker.
(Ole John er i dag tilbage som lærer på Den Danske Filmskole efter en tid som filmkonsulent for Dansk Novellefilm. Uddrag af samtale, 25. august 1995).

80’erne – videoens årti

Filmværkstedet igangsætter en række videoeksperimenter med deltagelse af Irene Werner Stage, Li Vilstrup, Anne Wivel, Jytte Rex, Jørgen Lyd Nielsen, Laurie Grundt, Linda Wendel, Freddy Tornberg, Husets Udstillingsgruppe og Jon Bang Carlsen.

November 1981 vedtager Filminstituttet nye retningslinjer for Workshoppen, som begrænser Arbejdsudvalgets arbejdsopgaver til at tage stilling til indkomne ansøgninger i modsætning til de tidligere retningslinjer, hvor Arbejdsudvalget var ansvarligt over for Filminstituttets bestyrelse og Workshop-medlemmerne for, at virksomheden udøvedes i overensstemmelse med retningslinjerne. Den daglige leder er nu ansvarlig over for Filminstituttets bestyrelse for Workshoppens drift.