Home  /  Om Filmværkstedet  /  Filmværkstedet 40 år  /  1984-95: Det Danske Filmværksted – the place to be

1984-95: Det Danske Filmværksted – the place to be

Indflytning på Vesterbrogade i 1987. Foto: Helle Toft Jensen

Indflytning på Vesterbrogade i 1987. Foto: Helle Toft Jensen

DINO RAYMOND HANSEN – leder 1984 – 1995
I 1984 vendte jeg tilbage til Filmværkstedet for at overtage ansvaret efter Ole John. Sammen med Peter Witt lagde jeg en strategi, som vi har forsøgt at realisere i de godt 10 år, vi har arbejdet sammen: 1) Vi ville gennemføre et generationsskifte blandt Værkstedets brugere; 2) Redskabet til dette skulle være at gøre video ligeværdigt med film som materiale og udtryk; 3) Det ville kræve, at Værkstedet blev flyttet til større lokaler.

Videoen tilførte i 80’erne Filmværkstedet ny dynamik og gjorde det muligt for en ny generation at udvikle sine egne billedmæssige udtryk. Samtidig begyndte de kunstneriske eksperimenter, som ikke havde haft så megen plads i slutningen af 70’erne, at vende tilbage.

(Fra Forord til Filmværkstedets 25 år jubilæumskatalog.)
I løbet af sommeren 1985 gennemfører Filmværkstedet den store satsning Video Journalen:
“Ideen om et arbejdende Tv-værksted eller laboratorium er lige så gammel som Filmværkstedet selv. Ideen om Video Journalen kunne aldrig have fået den udformning, den fik, uden erfaringerne fra TV-SYD, Kanal 2, Weekend-TV og de mange andre lokal-tv stationer over hele landet.

På Video Journalen skulle det i princippet være muligt for enhver, at møde op på Filmværkstedet om morgenen med en god idé til et indslag, og gå ud at producere det samme dag. Filmværkstedet skulle stille professionelle optagehold og redigeringsteknik til rådighed for en ‘producer for en dag’ og skabe Tv-rammen om de forskellige indslag. Video Journalens stil skulle være fræk, flot og flashy. Fra Filmværkstedets årlige produktion af 30-40 film og videoer vidste vi, at 70’ernes endeløse scener med ‘talking heads’, der optimistisk og indigneret krævede verden og menneskene forandret, var out.

Men forudsætningen for overhovedet at realisere Video Journalen som et Tv-værksted eller laboratorium var at få etableret et samarbejde med enten Kanal 2 eller Weekend-TV. Der kom ret hurtigt positivt svar fra Michael Bundesen på Kanal 2, mens Weekend-TV udtrykte bekymring for, hvad vi eller producerne for en dag kunne finde på at udtrykke i Video Journalen.”

Året efter deltager Filmværkstedet i 1. DANSKE KORTFILM & VIDEO FESTIVAL og iværksætter Holbæk Workshop 700. “Holbæk Workshop 700 startede med, at Filmværkstedet på filminstruktør Tommy Flugts opfordring indtrådte i organisationskomiteen for den 1. Danske Kortfilm og Video Festival sammen med Karen Revsbech fra Holbæk Kommunes kulturforvaltning, Tue Steen Müller fra Statens Filmcentral og Ulrich Breuning fra Sammenslutningen af Danske Børnefilmklubber.

Filmværkstedet oprettede i samarbejde med Holbæk Kommune et åbent videoværksted, der arbejdede i næsten 3 måneder fra juni til august 1986. Værkstedet producerede 12 videoer, der alle blev præsenteret på videotårne i Holbæk og på den 1. Danske Kortfilm og Video Festival i Medborgerhuset Elværket.”

I august 1987 flytter Filmværkstedet til nye lokaler på 750 m2 på Vesterbrogade 24, 1620 København V. I løbet af de næste år opbygges et levende miljø primært med afsæt i videoformatet som kunstform, som produktionsteknik. Men hele tiden står filmmiljøet som opponenten, der driver diskussionen frem.

Allerede i efteråret 1986 rejser Dino og Peter til London. Som en direkte følge deltager Filmværkstedet i det europæiske værk-stedsprojekt THE STATE OF EUROPE i 1987. Projektet er bl.a. organiseret i samarbejde med Channel 4. 6 lande bidrager til pilotprojektet, der fortolker emnet; ‘Can Europe Survive the Wave of American Culture’. Projektet bremses af manglende interesse fra såvel Channel 4 som TV 2/Danmark. I juni afholdes seminar om Channel 4 og TV 2/Danmark på LO-skolen i Helsingør.

Men ønsket om internationale samarbejder vokser. Video- og filmmiljøet kan slet ikke se sig selv i en ren dansk sammenhæng. Og for udenlandske filmkunstnere har Filmværkstedet også meget at byde på.

I juni 1988 afholdes den første biennale og internationale Copenhagen Film + Video Workshop Festival. Hvert andet år frem til 1996 sætter Filmværkstedets fokus på forskellige aspekter af den eksperimenterende og subversive video- og filmkunst. Gennem seminarer og diskussioner mellem de inviterede udenlandske gæster og danskerne bliver væsentlig inspiration opnået.
Behovet for at distribuere værkstedets titler til festivaler har været genstand for diskussion på en række årsmøder. Det starter så småt i 1988. I 1989 ansættes Anne Marie Kürstein og indleder det, der skal blive en effektiv og succesrig distribution.

Perioden fra 1984 til 1995 er karakteriseret ved en ekspanderende produktionsvolumen takket være videoformatet og at værkstedet yder større støtte med de mange projektansatte medarbejdere. Samtidig bliver det muligt at finde finansiering fra eksterne fonde og støtteorganer. Men perioden er først og fremmest karakteriseret ved de mange store opsøgende projekter, som lægger en stor del af den udfarende kraft til Filmværkstedets leder. Dino lagde ud med Video Journalen og Holbæk Workshop 700 og fortsatte med VIDEOPROJEKT NEXT STOP SOVJET – 1989.

“Videoprojektet Next Stop Sovjet er et billede på et gigantisk fredsprojekt i 1989, der bestod af lige dele rockmusik, TV og gode intentioner i ungdommelig indpakning. Få troede dengang, at Next Stop Sovjet kunne få lov til at lade ganske almindelige mennesker fra Skandinavien komme i dialog med ganske almindelige mennesker fra Sovjetunionen, som stadig var et bureaukratisk, lukket og ufrit land.”
De 15 videohold kom hjem med mere end 100 timer levende billeder, som blev til 16 værker. En del af optagelserne indgik ligeledes i Danmarks Radio TV’s Next Stop satsning.

Med projektet Instant Karma i 1991 opfordrede Filmværkstedet de deltagende film- og videofolk til at afprøve deres ideer i et kort og overskueligt produktionsforløb. “Øjeblikkelig tilfredsstillelse” kunne man oversætte det med. “Tidsånden er svær at indfange – især når man hænger midt i den. Instant Karma er et bud på den. En visuelt fabulerende kultur-filmjournal kunne man kalde dette forsøg på at vise generationens øjeblikkelige tanker.”

Nationalmuseet i København åbnede i juni 1993 en stor særudstilling med titlen MUSEUM EUROPA, som i november 1994 blev overflyttet til Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland i Bonn under navnet WUNDERKAMMER DES ABENDLANDES. Udstillingen behandler de europæiske museers historie siden renæssancen, med vægt på museernes indsamlings- og udstillingsprincipper for hermed at bidrage til forståelsen af den omsiggribende musealisering i Vesten. I forbindelse med udstillingen MUSEUM EUROPA producerede Nationalmuseet og Filmværkstedet sammen med en række kunstnere og museumsfolk en serie videoer fra forskellige europæiske museer og samlinger under overskriften MUSEUMS NOTATER.
GÅ TIL FILMEN var en interaktiv udstilling om filmens og fjernsynets historie, nutid og fremtid. Udstillingen blev åbnet 12. september 1995 på EXPERIMENTARIUM og bestod af omkring 35 aktiviteter, som satte fokus på teknik, drømme og fantasi. Filmværkstedet bidrog til produktionen af 10 interaktive CD-i og 6 temafilm.