Home  /  Om Filmværkstedet  /  Filmværkstedet 40 år  /  1995-2003: Digitale Dage i det nye filmhus

1995-2003: Digitale Dage i det nye filmhus

"Staben" i oktober 1995

“Staben” i oktober 1995

D. 1. oktober 1995 tiltræder Dino Raymond Hansen som publikumschef i det nye Filmhus. Prami Larsen tiltræder som ny leder af Det Danske Filmværksted.

Det havde altid været svært at få Kulturministeren til at komme. Men Jytte Hilden stod der i egen høje person. Dino var blevet Filmhusets første publikumschef. Han var afgående leder af et Filmværksted, som i den grad var en succes. Som havde modsvaret behovet for fornyelse, produktionsvolumen og spydspids for den filmkunstneriske udvikling op igennem 80’erne og ind i 90’erne. De professionelle – som altid har haft det svært med værkstedet – havde også fundet vej til dette frugtbare miljø. Og de opsøgende projekter havde skubbet til stivsind og bragt nye talenter, arbejdsformer og produktionserfaringer frem, samtidig med at den solide støtteform, den demokratisk valgte projektredaktion er eksponent for, levede og skabte fundamentet for nyskabelsen. Det var dette værksted, jeg skulle overtage. Det var dette værksted, jeg skulle flytte ind i Filmhuset – ind i en ny struktur, en ny lov, en fremtid under helt nye betingelser.

Linjen fra Dinos tid bliver dog ikke ændret væsentligt i de første år. Bl.a. fordi en række større projekter var blevet linet op. Først det store Dogme 95 projekt KØBENHAVN CA. 1995, som løb fra oktober til december. I et sjældent samarbejde mellem Film- og Video-værkstedet produceredes et 100 Års Filmmagasin i samarbejde med Kulturby 96 og Danmarks Radio TV-Åben. 4 ugentlige udsendelser på ca. 45 min. med nyproduktion ifølge Dogme 95 udarbejdet af Lars von Trier og Thomas Vinterberg og værkstedsproduktioner i helhed eller uddrag i en TV-pakke produceret til formålet.

Filmværkstedet flytter ind i Filmhuset

Den 28. februar 1996 lukker Filmværkstedet for al produktion på Vesterbrogade. Marts måned bruges til at rydde op i arkivalier og inventar, pakke i kasser og flytte. 1. april 1996 genåbner Filmværkstedet på 4. sal i Filmhuset.

Teknisk leder gennem 19 år Peter Witt følger med Dino og bliver teknisk leder af Cinemateket. I december – efter 6 måneders søgning – overtages stillingen af Poul Vestergaard. Produktionsleder Anna Bridgwater erstattes af Ene Katrine Rasmussen. Vi lægger en strategi for en gennemgribende digitalisering af Filmværkstedets klippe- og lydlinje. Projektet Digitale Dage begynder at tage form i løbet af 1997. Planen er, at Filmværkstedet også skal have udstyr til computerskabte visuelle effekter, og vi vil i gang med at kunne støtte produktion af interaktive værker – de såkaldte multimedier.

Filmloven af marts 1997 bliver en væsentlig milepæl i værkstedernes historie. Måske som tegn på politikernes anerkendelse bliver de skrevet ind i loven modsat tidligere, hvor det formelt var op til Filminstituttets bestyrelse om den ville støtte drift af værkstederne eller ej. I løbet af efteråret 1997 og de første måneder af 1998 er en ny direktion på plads og en gennemgang af strukturer, budgetter, profiler, procedurer osv. går i gang.

Digitale Dage

I løbet af 1998 gennemføres projektet Digitale Dage. Først sættes der ind med en inspirerende, international festival med fokus på film med visuelle effekter og interaktive filmiske værker. Festivalen løbet af stablen i løbet af sidste weekend i april med et større opbud af udenlandske talere til seminarer og workshops. Over sommeren etableres og testes en digital produktionslinje med optagelser på Super16, anamorf skanning, digitalisering på Filmværkstedets maskiner, indkøring af soft- og hardware til 3D effekter og online samt composit på den nyindkøbte SoftImage, AVID|DS maskine. I efteråret lancerer vi den Digitale Workshop og sætter 14 kortfilm med computerskabte effekter og 3 multimedieproduktioner i gang.

Med afsæt i det opsøgende projekt Digitale Dage skærpes Filmværkstedets profil i retning af at have en spydspidsfunktion indenfor eksperimenter med digitale produktionsteknikker og interaktive fortælleformer. Desuden lægges der fra direktionen mere vægt på det professionelle eksperiment og talentudvikling end den åbne, demokratiske adgang, som har været det politiske mantra siden genåbningen i 1977. Den lette adgang til videoudstyr og de mange medieværksteder rundt omkring i landet har fjernet argumentet for, at Filminstituttet skulle drive værksteder, hvor den åbne adgang var det væsentligste.

I løbet af 1999 arbejdes der på et nyt sæt retningslinjer, der sørger for indpasning i den nye struktur og Filmværkstedets nye profil. Filmværkstedet får nyt formål: “at fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling”, og en radikal ændring i et historisk lys er, at værkstedsproducenterne ikke længere har de ikke-kommercielle rettigheder. Som delvis kompensation kan værkstederne dække visse kontante produktionsomkostninger. Retningslinjerne formaliserer ligeledes de 3 støtteformer, Filmværkstedet i realiteten betjener sig af: Støtteform 1 er Projektredaktionsbevillingerne, støtteform 2 er de opsøgende projekter, og støtteform 3 dækker samarbejdsprojekter og andre uformelle bevillinger.

I 2000 fortsætter Filmværkstedet indsatsen for at inspirere og styrke arbejdet med computerskabte visuelle effekter med projektet digi-X. 4 kortfilm sættes i gang efter en konkurrence og et udviklingsforløb. Arbejdet med at udvikle interaktive projekter fortsætter i projektet Interaktiv Platform. Og så har Filmværkstedet 30 års jubilæum, som holdes i oktober i Cinemateket med visning af digi-X filmene i 2 sale på digitale videokanoner og taler af Ole John, Thomas Vinterberg og Thomas Stenderup.

Hen over sommeren og efteråret tager projektet Den Interaktive Film form. I et samarbejde med Kulturministeriets Udviklingsfond har projektet til formål “at udvikle den kunstneriske multimedie-produktion inden for en filmisk tradition”. Konkret skal der efter et konkurrencelignende udviklingsforløb sættes 3 multimedieprojekter i produktion: et filmisk interaktivt værk for børn, et for voksne og et interaktivt dokumentarprojekt for et fremtidigt bredbåndsnet. Projektet får 3.5 mio. kroner i støtte fra KUF og det samlede kontantbudget lyder på næsten 9 mio. kroner ud over Filmværkstedets støtte i form af administration, udstyr og materialer.

Protest mod forandringerne

I erkendelse af at projektet Den Interaktive Film kommer til at tage mange af værkstedets ressourcer offentliggøres en aktivitetsplan for 2001, der udløser voldsomme protester. Aktivitetsplanen rummer kun 12-16 nye film- og videobevillinger, og en ny projektudvælgelsesmodel, som får navnet “mini-konsulentordning”. At nedsætte antallet af bevillinger begrundes med, at der er andre støttemuligheder, og at DFI sætter en støtteordning i gang for ekstern værkstedsaktivitet. Forsøget med mini-konsulentordningen er en konsekvens af, at der ikke er bevillinger nok til 11 møder. Ordningen er også et forsøg på at højne kvaliteten af sagsbehandlingen, at mini-konsulenterne får tid til at mødes med ansøgerne og at gøre sagsbehandlingen mere personlig. Modsat er det et radikalt og historisk brud med den demokratisk valgte Projektredaktion og den indflydelse, dette giver værkstedets brugere.

Dette reagerer en protestgruppe på. Gruppen består af “gamle” brugere af Filmværkstedet. Med slaglinien “Protest mod kvælning af Filmværkstedet” samler protestgruppen 265 underskrifter fra folk i filmbranchen. Pressen interesserer sig for sagen. Bølgerne går højt i det sene efterår. I et forsøg på at mødes og få debatten bragt ind i et kvalificeret forum bliver der 20. marts 2001 valgt et Arbejdsudvalg. Arbejdsudvalgets medlemmer bliver Gritt Uldall-Jessen, Lars Bo Kimergård og Fritz Hartz. De bliver valgt af kun 9 fremmødte stormødedeltagere.

Arbejdsudvalget får til opgave at se på Filmværkstedets profil fra 2002, indsatsområder og prioriteringer, balance mellem opsøgende aktiviteter og åbent program, beslutningsorganer, daglig ledelse, Projektredaktion vs. konsulentsystem, brugerindflydelse, Filmværkstedets bevillingspraksis, støttevilkår, produktionsmøder og støtteformer. Arbejdet skal afsluttes med en rapport, der kommenterer Filmværkstedets visions- og handlingsplanpapir og evt. fremlægger alternative anbefalinger. I oktober afleverer Arbejdsudvalget rapporten. Fritz Hartz har i mellemtiden forladt Arbejdsudvalget. I foråret 2002 vedtager direktion og bestyrelse, at Filmværkstedet skal bibeholde et revideret mini-konsulentsystem, sikre maksimal udnyttelse af produktionsressourcerne og i øvrigt fortsætte den udstukne retning. Fra efteråret 2002 ændres navnet til “Værkstedskonsulentordningen”.

Den 30. april 2003 kan de 3 projekter støttet under Den Interaktive Film så endelig præsenteres. Det har været det hidtil dyreste og mest ambitiøse opsøgende projekt i Filmværkstedets historie. Kassandra Wellendorf har instrueret, hvad hun selv kalder en interaktiv animationsfilm under titlen “Storvask” – et spil for helt små børn. Morten Schjødt har instrueret verdens første (menu-løse) interaktive spillefilm for DVD – “Switching”. Flemming Lyngse og Mia Fryland har instrueret verdens første bredbåndsdokumentarfilm “Forestillinger”. Det opsøgende projekt har resulteret i 2 nye formater og har helt indfriet forventningerne til kunstnerisk og filmisk ambition. Modsat opfylder filmforliget ikke projektets politiske ambition. Det bliver klart, at der ikke er fundet midler til en støtteordning for computerspil og interaktive film indenfor forligsperioden 2003-2006. Regeringsskiftet i november 2001 får store konsekvenser for støttemulighederne til eksperimenterende filmkunst og multimedier – bl.a. også med nedlæggelsen af Kulturudviklingsfonden.

Det Danske Videoværksted bliver selvejende

Søsterværkstedet i Haderslev bliver til en selvejende institution med egen bestyrelse med udgangen af 2003. Leder igennem 26 år, Hans V. Bang, må finde nye udfordringer, da Haderslev kommune ønsker at spare den årlige støtte på 800.000 kroner. Driftsmidlerne finder dog vej tilbage igen bl.a. efter politisk pres, men Hans Bang bliver ikke genansat. Bestyrelsen, som består af Poul Nesgaard, Mona Jensen, Henrik Ruben Genz og Ole Aakjær, får som første opgave at udarbejde en ny profil for Videoværkstedet og at finde en leder, der kan løfte den opgave. I foråret 2004 ansættes Jane Ryborg.

Decentral værkstedsstøtte

Værkstedsområdet er som sådan under forandring især præget af de tanker om decentralisering af værkstedsstøtten, Thomas Stenderup præsenterede i 2000. Ud over “frigørelsen” af Videoværkstedet får ordningen Støtte til ekstern Værkstedsaktivitet – etableret i 2001 – større betydning for værksteder som Århus Filmværksted, Animationsværkstedet i Viborg og Fast Video.