Home  /  Om Filmværkstedet  /  KAMIKAZE

KAMIKAZE

KAMIKAZE_weblogo_wideKAMIKAZE var et talentudviklingstiltag, som Filmværkstedet under Det Danske Filminstitut lancerede i 2009. Målet var at få så mange unge som muligt til at byde ind med nyskabende og udfordrende idéer til levende billeder på flere platforme – kun fantasien sætter grænser. De mest banebrydende ideer fik produktionsstøtte.

KAMIKAZE havde tre kompetente konsulenter ved roret!
Reklamemanden Philip Einstein Lipski, som bl.a. har stået bag lanceringen på ‘Mænd der hader kvinder’, den kritikerroste filminstruktør Martin de Thurah, som har leveret en film, der vises i den danske pavillon på EXPO 2010, og sidst men ikke mindst dokumentaristen Michael Noer, hvis film ‘De vilde hjerter’ har indkasseret adskillige festivalpriser og nu spillefilmsdebuterer med ‘R’. De tre herrer skal ikke bare skal lege smagsdommere og vurdere strømmen af indsendte idéer. De vil også fungere som deciderede mentorer, og hjælpe de unge projektdeltagere med at få deres spæde – og forhåbentlig skøre og skæve idéer – til at blomstre i fuld flor.

KAMIKAZE -flere platforme!

Fredag d. 18. september 2009 var de tre konsulenter desuden at finde på Filmværkstedet til en såkaldt ‘Slyngelstuedag’, hvor mange interesserede kiggede forbi og luftede deres idéer.

Blandt de indsendte ansøgninger blev 11 projekter udvalgt til at deltage i KAMIKAZE workshoppen 29. – 31. oktober.

Efter workshoppen gik projekterne ind i 3. fase. Her blev to projekter udvalgt til at modtage støtte til egentlige produktioner. De to projekter blev prælanceret i forbindelse med CPH:PIX i april 2010.

Læs mere om KAMIKAZE på projektets Facebook-gruppe.