6. oktober kl. 17:00-19:00

Filmværkstedet / København sætter fokus på dokumentar og håber, at vi kan være med til at inspirere unge talenter til at lave fortællinger i dokumentarisk regi.

Derfor kan du komme i godt selskab med dokumentarinstruktør Grit Tind, der generøst vil lukke os ind i sin proces og dele sine erfaringer med lave dokumentaren Rebeccas Rum: Fra hun startede med at filme Rebecca i 2016 og frem til 2020, hvor den kom på DOX og DR.

Denne eftermiddag dykker Grit ind i den menneskelige fortælling om at have instruktørhatten på. Hvad er det for en tilstand? Hvad har hun erfaret? Og hvordan fandt hun sin vej igennem dets udfordringer?
Arrangementet er et samtalerum om processen med at instruere en dokumentarfilm, og Grit vil bruge eksempler fra sin egen rejse med Rebeccas Rum, som var alt andet end lineær. Hun vil bl.a. fortælle mere om:

  • Hvordan brugte hun de mange afslag hun fik i starten positivt, og hvordan kan et nej være med til at skabe fokus?
  • Hvordan var samarbejdet med klipper Anna Heide, hvordan fandt de retningen i det store materiale, og hvordan formidlede Grit sine visioner og idé til Anna?
  • Hvilke erfaringer og råd har Grit fra arbejdet med sin medvirkende: rollefordelingen, aftalen og relationen?
  • Hvordan fandt Grit balancen mellem at holde fast i sin bærende idé og gå på kompromis for at få sin film frem og ud til publikum?
  • Hvordan var processen omkring lanceringen? Hvad betød det for Grit at få lanceringsstøtte hos DFI og få Line Bilenberg på?

 

DELTAGELSE – TILMELD DIG HER

For: instruktører
Niveau: alle
Pris: 100 kr. inkl. moms
Tilmeldingsfrist: 1. oktober kl. 12

 

I dokumentaren Rebeccas Rum(2020) følger Grit den uge iværksætter Rebecca Vera Stahnke, der forsøger at finde en balance mellem den, hun er og sin profession – sit nye koncept Veras der er et cirkulært genbrugsunivers. En menneskelig fortælling om Rebecca, og om det at miste sig selv.
Rebeccas Rum er produceret af GotFat Productions og Grits Film.

Foto: Grit Tind

Foto: Grit Tind