14. december kl. 16.00-18.00

Filmværkstedets brugergruppe og medarbejdere holder Støttebar toppet med julegløgg, og vi håber at se rigtig mange af jer, så vi sammen kan runde 2023 af på en hyggelig og dejlig måde.
Det er din mulighed for at snakke med andre brugere/venner af Filmværkstedet, drikke en stærk og varm gløgg, spise æbleskiver og høre hvilke spændende projekter, der har fået støtte. Støttebaren er for både nye og gamle støtter – man kan ikke skåle for mange gange over at have fået støtte fra værkstedet.
Baren holdes lige efter det fælles støttemøde for de projekter, der har fået støtte i 4.runde.
Vær med til at gøre værkstedet til et socialt sted, hvor vi kan dele vores interesse og passion!
Vi glæder os til at se dig!
Mvh. Brugergruppen i samarbejde med Filmværkstedets medarbejdere