DOKU-CAFE MED GRIT OG IDA
29. marts kl. 19.00-21.00
Er du midt i et dokumentarprojekt? – Eller har du et liggende i skuffen, men har svært ved at starte processen op? Som dokumentarist kan du stå meget alene med alle de opgaver et filmprojekt kræver og for mange kan det være svært at vide, hvem man kan række ud til, hvis man sidder fast eller står overfor en svær og ukendt opgave.
Ida fik støtte i 2019 og debuterede med filmen IRANIAN DADDY under cph:dox 2021 med støtte fra Filmværkstedet / København. Ida er uddannet TV-medietilrettelægger fra dmjx og udvikler lige nu på en film om en teatergruppe i Vollsmose i samarbejde med producer Katrine Dolmer fra Angel film. Filmen er i udvikling hos Det Danske Filminstitut. Ved siden af sine egne projekter underviser Ida og arbejder med at introducere marginaliserede børn og unge for film og arbejdet med at fortælle deres egne historier.
Pris: 50 kr. inkl. moms
For: Dokumentarister
Hvor: Filmværkstedet / København, indgang via Vognmagergade 10
Tilmeldingsfrist: 28. marts kl. 12:00
Ps. Der er Goodiebags til alle deltagere fra Grit’s film REBECCAS RUM.