24.maj, 31.maj & 7.juni – 17.00-20.00

Er du i gang med et dokumentarprojekt, som du skal klippe? Har du lyst til inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du griber arbejdet an med at håndtere materialet og klippe dig til historien?

 

Så kan du med fordel deltage i denne workshop med Andreas Bøggild Monies, der har klippet dokumentar – og fiktionsfilm gennem de sidste 15 år. De seneste 3 store dokumentarprojekter, som Andreas har klippet er bl.a. APOLONIA, APOLONIA (2023), 7 YEARS OF LUKAS GRAHAM (DR – 2021) og INGEN KENDER CASPER (CPH:DOX – 2022). Andreas har desuden instrueret fiktionsfilm i filmværkstedsregi, hvoraf den ene –  SKYGGEBOKSER (2017) – vandt et hav af priser, bl.a. på TIFF.

Workshoppen foregår på 3 onsdage med en uges mellemrum mellem hver, så når du tilmelder dig, skal du være opmærksom på, at din tilmelding gælder til alle 3 sessioner. De tre dage er onsdag 24. maj, onsdag 31. maj og onsdag 7. juni – alle dage fra kl.17.00-20.00 på Filmværkstedet / København.

INDHOLD

24. maj – 1.session: Andreas tegner og fortæller om sine erfaringer og principper for at klippe – især med udgangspunkt i dokumentarfilm.

31. maj – 2.session: Alle får mulighed for at klippe en scene ud af råmateriale fra 3 scener, som Andreas tager med. I klipper i DaVinci Resolve på Filmværkstedets maskiner. Du behøver ikke at have kendskab til DaVinci. Grunden til, at I klipper i det program er, at det er nemt, plug-and-play og du kan desuden nemt downloade en gratis version til dig selv på din egen computer, så vi gør det også for at introducere dig til et super nemt og tilgængeligt klippeprogram, som du kan bruge fremover.
 
7.juni – 3.session: Videreudvikling på forrige scene eller ny opgave, som Andreas stiller.
Feedback, visninger og afrunding på forløbet og hvad du kan tage med dig videre i dit eget videre klippearbejde.

 

 
Pris: 650 kr. inkl. moms
Format: 3 onsdage med en uges mellemrum
Hvornår: 24. maj, 31. maj og 7. juni
For: Klippere, dokumentarister og instruktører
Hvor: Filmværkstedet / København, Gothersgade 55. 4. sal, 1123 København K
Tilmeldingsfrist: 22.maj kl.12.00