KORTFILMSKOLEN PÅ VESTERBRO
11. februar, 25. februar, 4. marts – alle dage 13:00-18:00
Tilmeldingsfrist: 1. februar
Vil du lave film?
Kortfilmskolen er forløbet for dig, der vil i gang med at lave film. Dig der elsker at fortælle, og dig der vil gøre det sammen med andre unge på Vesterbro.
I løbet af workshoppen kommer du til at producere din egen kortfilm, og du får redskaber til, hvordan du fortæller i levende billeder, hvordan du skriver et manuskript, udvikler karakterer, vendepunkter og drama. Du får også en introduktion til kamera og klip, så du er klar til at optage og redigere din egen kortfilm under forløbet. Vi slutter med at se filmene i BIO1711 i Kødbyen.
KORTFILMSKOLEN – KORT SAGT:
- lær at fortælle i levende billeder
- sådan kommer du fra idé til manus
- få tekniske værktøjer
- skyd og klip din film
- udvikling og sparring
- netværk og mød andre unge filmskabere
- afslutning i BIO1711
Du får undervisning og sparring af dygtige folk, der kender branchen og har erfaring med det tekniske workflow. Du kommer til at møde Filmværkstedets direktør Prami og Filmværkstedets teknikansvarlige Sylvester.
PROGRAM
1.session:
Visuel fortælling – hvordan fortæller man kort og effektivt i levende billeder? Hvordan skriver man et manuskript, udvikler karakterer, vendepunkter og drama.
Prami Larsen tager holdet igennem processen fra idé til manus. Holdmedlemmer speed pitcher ideer og max. 4 hold dannes. Opgave til næste lørdag: Skriv et 4-5 siders manus, tag billeder af mulige lokations. Find skuespillere. Mellem 1 og 2.session tilbydes individiuel gennemgang af de 4 manuskripter ved Prami Larsen.
2.session:
Intro til C300 kamera ved Sylvester Stjernholm. Opgave: I planlægger manus til optagelse. Teknisk support i klip efter aftale.
3. session: Vi ser jeres kortfilm og I får feedback. Vi taler om hvordan du kan komme videre med film – hvor kan du få støtte, hvor kan du få mere undervisning, hvilke karrieremuligeheder er der. Kl. 16.00 aflutter vi forløbet med at se filmene i BIO1711, og du kan invitere familie og venner.

