27. april 16.00-18.00 via Zoom

Går du med tanker om at skulle lave visuelle effekter i dit projekt? Så kan du sammen med Rickard Söderström få konkrete værktøjer til det og få vist de muligheder der er med visuelle effekter – også selvom det er en talentfilm med et mere begrænset budget.
Er du producer, produktionsleder, instruktør, klipper, eller VFX-grafiker må du ikke gå glip af dette arrangement, som kan bringe dig ind i morgendagens filmproduktion.
Rickard vil bl.a. sætte fokus på følgende:
  • Hvordan kan man helt konkret gå til opgaven som producer med et projekt, der indeholder visuelle effekter?
  • Hvordan man kan planlægge brugen af VFX og begrænse det, så budgettet ikke løber løbsk?
  • Hvad er et breakdown og hvordan laver man det?
  • Hvordan kan man vurdere kompleksiteten af en scene i forhold til de visuelle effekter?
  • Give redskaber til at lave en arbejdsbog, som indeholder de nødvendige informationer for at producere visuelle effekter.
Rickard S. Söderström begyndte at arbejde med digitale effekter i 90´erne. Senere lavede han digitale effekter i Hollywood til blandt andet filmen X-MEN. Han kom til Danmark i 2006 og gik på Animationslinjen på Filmskolen. Han har lavet værkstedsfilm som instruktør og senere arbejdet som instruktør og producer på diverse kortfilm.

DELTAGELSE

Pris: gratis – TILMELD DIG HER

Hvor: Zoom – du får et link efter tilmelding.

NY TEKNIK I TALENTFILM

Dette arrangement er et led i projektet, Ny Teknik i Talentfilm, som dækker alle 4 filmværksteder i Danmark (Viborg, Aarhus, Odense og København) Projektet er støttet af Nordisk Film Fonden og initieret af Filmtalent. Læs mere om støtteordningerne og initiativet her: STØTTE TIL FILMMAGI OG NY TEKNIK
OBS! Still fra kortfilmen FORDÆRV. DoP: Valdemar Qvist Andersen, VFX: Sebastian Nielsen.