WORKSHOP: FOKUS PÅ HUMOR
Tilmeldingsfrist 16. november
17. + 24. november 13:00 – 17:00
GRATIS
Har humoren grænser, eller må den alt? Og hvorfor er noget sjovt, mens andet er plat?
En joke falder totalt til jorden, når man skal forklare den; alligevel kan det være meget godt at pille den fra hinanden for at forstå, hvorfor og hvordan noget er sjovt.
I løbet af 2 søndage stiller vi skarpt på humor i film, og hvordan du kan bruge det i dine projekter. Vi får besøg af to hold FANTASTISKE gæsteundervisere, der deler ud af sine erfaringer med at bruge humor, og som giver dig konkrete redskaber til dit videre arbejde.
Forløbet er for alle, det er GRATIS, og du kan tilmelde dig lige HER.
Søndag 17. november (13:00 – 17:00):
Hos instruktør og satiriker Oliver Zahle: ”Latter er godt for sjælen – og for filmen”
Hvordan skaber man egentlig en original og morsom idé til en historie, sketch, film eller tv-serie? Oliver Zahle har mere end 35 års erfaring i at bruge humor som fortælleværktøj, og med eksempler fra både sit eget og andres arbejde vil han afsløre hemmeligheden bag den sjove og originale idé. Gennem praktiske øvelser og indsigter får du værktøjerne til at udvikle dine egne idéer til en film eller tv-serie, der vil få publikum til at grine.
Søndag 24. november (13:00 – 17:00):
Hos instruktør Glen Grant og forfatter Anna Juul
Vi kigger på, hvordan man kan bruge humor som en nøgle til at låse op for tabuer og sårbarhed. Vi undersøger, hvordan kompromisløs humor kan ryste samfundets normer og skabe nye fortællinger.