9. november – super16 premiere
Den 9. november afholder Super16 premiere i Dagmar. Filmværkstedet har støttet 4 af de i alt 6 (7) afgangsfilm:

Aqua Mamas
Instr.: Zara Zerny | | 30 min
Mens Pernille venter sit første barn fyldes hun af en forventningsfuld glæde om den nye tilværelse som mor. Men da hendes søn kommer til verden som en grædende byrde, bliver Pernille sat på prøve. Hun begynder at tvivle på sine egne evner som mor, og hun søger trøst og støtte hos hendes langt mere erfarne mødregruppe, som på både godt og ondt forsøger at hjælpe Pernille med at blive en god mor.
Originaltitel Aqua Mamas Længde 30 min. Instruktør Zara Zerny Producer Rikke Tambo Andersen, Maria Møller Kjeldgaard Manuscript Zara Zerny
Sombra
Instr.: Kristian Sejrbo Lidegaard | | 20 min
Anna er på pligtvisit hos barndomsveninden Julie, der stadig bor med sin mor, Sonja, på Møn. Ved den hvide, stejle klint slikker de tre kvinder sol indtil skyerne glider for og kaster en skygge over sommeridyllen.
Originaltitel Sombra Længde 20 min. Instruktør Kristian Sejrbo Lidegaard Producer Maria Møller Kjeldgaard Manuscript Allan Hyde, Kristian Sejrbo Lidegaard
Halvmand
Instr.: Frederik Louis Hviid | | 30 min
Skuespillerparret Jens og Marina er i krise. Tiden er ved at rinde ud for Marina, der brændende ønsker sig en familie – Jens har tilsyneladende kun sin skrantende tv-karriere for øje. Så da han langt om længe får muligheden for at genetablere sig som tv-ikon i en stor tysk produktion, vælger han i al hemmelighed at sætte en stopper for familieforøgelsen for at drage til Berlin
Nu bekriger den blødagtige halvmand og den sårede hustru hinanden i et rædselsdøgn, hvor løgn og selvbedrag får dem begge til at sætte store spørgsmålstegn ved deres valg I livet.
Originaltitel Halvmand Titel Halfman Længde 30 min. Instruktør Frederik Louis Hviid Producer Kasper Dissing Manuscript Morten Pape
Kærester
Instr.: Niels Holstein Kaa | | 94 min
Vinteren giver slip, og i svømmehallen dykker Marie til bunds. Udenfor fyldes Københavns cykelstier og gadecafeer med liv. Snart samles solslikkerne på stranden, og Niklas betragter sommeren fra bag hoteldisken. Et sted på Vesterbro starter Nina i 2.g til lyden af Beach House. (Work in Progress)
Originaltitel Kærester Titel Lovers Længde 94 min. Instruktør Niels Holstein Kaa Producer Rikke Tambo Andersen
Læs mere på CPH:PIX’s hjemmeside
Læs mere på Facebook.