SØNDAGSFILMSKOLEN ER I GANG MED NYT HOLD

Et nyt dokumentarhold på 12 deltagere startede i weekenden på Søndagsfilmskolen: Dokumentar.
Søndagsfilmskolen er et opkvalificeringsforløb i 10 sessioner, hvor dygtige kræfter fra branchen underviser og vejleder deltagerne. Vi lagde ud med en opstartsweekend, hvor deltagerne præsenterede sig selv og deres projekter og blev undervist af Lotte Mik-Meyer og Arne Bro i den personlige dokumentar og projektudvikling.

Det er andet hold af dokumentarister, der starter op på Søndagsfilmskolen: Dokumentar. Det første hold afsluttede deres forløb i efteråret 2021. Her deltog bl.a. instruktør Sanne This, som nu får verdenspremiere med dokumentaren AN ETERNITY OF YOU AND ME på CPH:DOX 2022 – i konkurrencen NEW:WAVE.