VÆRKSTEDSFILM- OG TALENTER PÅ NORDISK PANORAMA
Hele tre værkstedsstøttede film er i konkurrence til Nordisk Panorama 2021, der hylder det bedste inden for nordisk kortfilm og dokumentar.
Stort tillykke til de talentfulde instruktører og hold bag SKIFTING, UDEN AT BLINKE og FIRST NIGHT, der kan tage priser med hjem i tre forskellige kategorier nemlig; Best Nordic Short Film, New Nordic Voice og Young Nordic – Children’s Choice Award.
Og så kan den værkstedsstøttede dokumentar VI SLÅS MED SVÆRD på 103 min. opleves som en del af programmet Nordisk Panorama Goes Pride den 19. september.
Filmværkstedet er utroligt glade for at kunne støtte de fire instruktører og holdene bag i deres talentudvikling.
SKIFTING (2020) er nomineret i kategorien Best Nordic Short Film
Instruktør: Zinnini Elkinton
Producer: Johannes Rothaus
Manuskriptforfatter: Christina Damsgaard Øster
UDEN AT BLINKE (2020) er nomineret i kategorien New Nordic Voice
Instruktør: Katrine Brocks
Producere: Daniel Mühlendorph og Laura Sofie Frederikke Pedersen
Manuskriptforfatter: Marianne Lentz
FIRST NIGHT (2021) er nomineret i kategorien Young Nordic – Children’s Choice Award
Instruktør: Darshika Karunhara,
Producer: Anna Marina Skourous
Manuskriptforfatter: Eva Maria Mogensen og Darshika Karunahara
VI SLÅS MED SVÆRD (2020) kan opleves på programmet Nordisk Panorama Goes Pride
Instruktør: Malthe Wermuth Saxer
Producer: Maj Andersson
Den 32. udgave af Nordisk Panorama Filmfestival løber af stablen i Malmö den 16.-21. september. Det fulde festivalprogram offentliggøres den 26. august. Alle udvalgte film konkurrerer også om Malmö bys publikumspris.