Hele fire værkstedsstøttede film er nomineret til Robert Prisen 2021!

Filmværkstedet / København har støttet BARNEPIGERNE, BLEED, KALDET og UDEN AT BLINKE, der er nominerede i kategorierne Årets kortfilm: Dokumentar og Årets kortfilm: Fiktion / Animation. Stort tillykke til de kreative og talentfulde hold bag de nominerede film!

I kategorien Årets kortfilm: Dokumentar er BARNEPIGERNE / CEOS Film nomineret.

Producere: Cæcilie Østerby Sørensen & Line Hvidtfeldt
Instruktør: Signe Barvild Stæhr

I BARNEPIGERNE vender Signe Barvild Stæhr tilbage til tabet af sin mor, da hun selv var blot fem år gammel. Signe husker kun meget lidt fra den tid sidst i 1980’erne. For at fylde de mange blanke huller opsøger hun sine skiftende barnepiger.

BLEED / Super16 & Firebrand Productions er nomineret i kategorien Årets kortfilm: Fiktion / Animation.

Producer: Caroline Steenberg Dam
Instruktør: Hannah Elbke
Manus: Henrik Binger

BLEED handler om teenagepigen Ea, der er tilbageholdende med at udtrykke sine følelser. Hun er forelsket for første gang – i sin bedste ven Sune. Hun har introduceret ham til sin live-rollespil-verden; en mytisk og magisk verden, hvor overnaturlige skabninger findes om natten. 

I kategorien Årets kortfilm: Fiktion / Animation er KALDET / Nordisk Film Production A/S nomineret.

Producere: Trin Hjortkjær Thomsen & Laura Frederikke Kragholm
Instruktør og manus: Christian Bengtson

I KALDET deltager Peter ved sin søns konfirmation ved plejefamilien. Peter ikke selv har været i stand til at tage sig af sin søn grundet hans alkoholproblem. Til konfirmationen er Peter vidne til al den kærlighed og de materielle ting Jonas får af sin plejefamilie – ting som Peter aldrig selv har været i stand til at give ham.

UDEN AT BLINKE / Hyæne Film er nomineret i kategorien Årets kortfilm: Fiktion / Animation.

Producere: Daniel Mühlendorph & Laura Sofie Frederikke Pedersen
Instruktør: Katrine Brocks
Manus: Marianne Lentz

I UDEN AT BLINKE besøger Johanne, efter et længere ophold på en psykiatrisk institution, sin datter Lily og tager hende med i Tivoli. Følgerne af denne beslutning er et foruroligende, rørende og harmdirrende indblik i menneskelig psykologi og mental lidelse.

Foto: Mia Mai Dengsø Graabæk


I øvrigt er en række af årets andre Robert-nominerede startet på filmværkstederne, bl.a.: Christina Rosendahl, Thomas Vinterberg, Kasper Dissing, Frederik Louis Hviid, Stinna Lassen, Pernille Fischer Christensen, Julie Friis Walenciak, Kenneth Sorento, Marianne Hougen-Moraga, Søren Grinderslev Hansen, Malou Reymann, David C.H. Østerbøg, Jeanette Nordahl, Aske Bang, Christian Bengtson, Mads Mengel, Line Hvidtfeldt.

Filmværkstedet siger stort tillykke til alle nominerede!

Robert Prisen 2021 afholdes virtuelt lørdag d. 6. februar.